Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


28. marts 2019
 

Siden årsskiftet er vi blevet 22 nye medlemsvirksomheder i Byens Netværk. Og senest kan vi i denne uge byde velkommen til designbureauet Briq Group.

Er du også nyt medlem? Eller kender du nogle, som kunne overveje at blive det? Så kom og hils på os og andre nye og måske kommende medlemmer, når vi holder intromøde den 30. april. Vi inviterer til morgenkaffe og fortæller om netværkets mange muligheder. Tag en kollega under armen og kom og vær med - husk at Byens Netværk er for hele virksomheden. Og er du allerede medlem, så er du selvfølgelig også mere end velkommen til at komme og hilse på dine nye netværkskolleger. 

Med vores pt. 325 medlemsvirksomheder er Byens Netværk et mangfoldigt og socialt netværk. Fælles for os alle er, at vi med hver vores kompetencer, fagligheder og interesser er med til at præge udviklingen af byggebranchen og vores byer.

Mangfoldighed og sammenhold er også betegnende for bydelen Sundholm, der ligger som en by i byen midt på Amager. Kom med, når vi den 11. april går på opdagelse i området og besøger nogle af Sundholms mange forskellige aktører og lokale ildsjæle til en snak om social ansvarlighed og lokalt sammenhold. Du kan stadig nå at tilmelde dig arrangementet her

Og hvis du ikke har mulighed for at være med, så husk at vi altid bringer en fotoreportage fra de arrangemneter, vi afholder. I denne uge er der reportage fra vores besøg på Hotel Herman K

Nu kan du også læse vores reportage fra dette års Mipim. Forberedelserne til næste år er allerede i gang. Hvis du allerede nu ved, du skal afsted i 2020, så husk at vi kan hjælpe med at finde logi i Cannes. Enten kan du bo på vores "eget" netværkshotel (få pladser tilbage) eller du kan booke en lejlighed gennem os. Kontakt Shuki hvis du allerede nu vil sikre dig et sted at bo i 2020. 


Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

SKALA Arkitekter har fokus på velfungerende, bæredygtige og bygbare rammer om menneskers liv. SKALA Arkitekter er en full-service arkitektvirksomhed med tegnestuer i Horsens, København og Oslo og med mere end 30 års erfaring i bagagen.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra juni 2019 og frem.


Byens Klumme

Væggene kan tale!

Kunst kan virke fremmed for de fleste. Men det behøver den ikke at være. Der ligger en oplagt samarbejdsmulighed lige for, som kan være til stor gavn for både kunsten og byggeriet. Læs Byens klumme, der denne gang er i hænderne på billedkunstner Thomas Pålsson.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Birgitte Svarre - Director, Team lead Cities i Gehl - er ny stafetmodtager. Klik ind og læs bl.a. hvad der optager hende for øjeblikket, og få Birgittes svar på spørgsmålet om, hvorvidt vi kan fastholde Københavns særlige kvaliteter samtidig med at vi fortsat udbygger byen.


Kommende arrangementer

Kunst i byrummet - cykeltur med Thomas Pålsson, 3. april
Tag med på cykeltur rundt i København, hvor vi sammen med Thomas Pålsson kigger nærmere på kunst og udsmykning af byens rum og vægge - både på den formelle udsmykningskunst, gadekunsten og de mange gråzoner, sammenstød og overlap.


Sundholm – Når byen tager socialt ansvar, 11. april

Tag med til Sundholm på Amager, når vi går på opdagelse mellem områdets smukke gamle bygninger og får en snak om social ansvarlighed og lokalt sammenhold med nogle af bydelens forskellige aktører og lokale ildsjæle.


Velkommen i Byens Netværk - Intromøde, 30. april

Er du nyt medlem i Byens Netværk, eller overvejer du at blive det? Så kom til intromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde dine kolleger i branchen.


Byvandring om fredning, 9. maj
Tag med arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen på byvandring i indre København, hvor vi ser og hører om frednings- og bygningshistorie gennem 100 år – og får et bud på, hvordan man kan frede i fremtiden.


Folkemødet 2019, 14. juni

Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi igen i år tager på 1-dagstur til Bornholm for at besøge den årlige begivenhed, som fejrer dialogen om samfundets muligheder og udfordringer. Udover fællesspisning i BL's Dome, kan du i år glæde dig til når Byens Netværk for første gang er medarrangører af en Folkemøde-debat. 


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Afholdte arrangementer

Mipim 2019 - Borgmesterstafet / Debat: Byggeri med merværdi / Kaffe-Rendez-Vous
 Reportage


Hotel Herman K - fra transformerstation til luksushotel
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Året der gik i byggebranchen 2018
Byens Podcast er aktuel med den uomgængelige nytårsudsendelse: Året der gik i byggebranchen. Podcasten er optaget direkte på Byens Netværks Nytårskur den 4. januar i PLADEVÆRKSTEDET og lavet i samarbejde med Byggeriets Pressebureau. 


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


Invitation til Louisiana Live - Camilla van Deurs, 2. april

Mød Københavns nye stadsarkitekt til en snak om København, om hendes fascination af livet i storbyen og hvorfor det er vigtigt for et samfund at have ambitioner på vegne af arkitekturen. Arrangementet er gratis for medlemmer af Byens Netværk.


www.byens-netvaerk.dk

Konference: Mellem fingerplan og økuller: Idealer for fremtidens København, 9. april

København vokser og mangler billige boliger og bæredygtige løsninger. Er Lynetteholmen svaret, og hvad vi kan lære af fortidens planlagte bydele som Tingbjerg og Ørestad, når vi skal forme fremtidens byudvikling? Medlemmer af Byens Netværk får rabat på tilmelding.


www.byens-netvaerk.dk

Besøg Danmarks nye, ældste og mest unikke byggeplads, 10. april

Kom og se hvordan Sagnlandet Lejre bygger to bygninger fra Vikingetiden og afslut aftenen på ægte vikingemanér med et Vikingegæstebud.


www.byens-netvaerk.dk

Invitation til VEKSØ seminar: Sikkerhed i byrummet, 11. april
Hør hvordan Københavns Kommune, Schønherr, Beredskabet og SLA Norge arbejder med sikkerhed og hør den antropologiske vinkel på, hvordan byens borgere oplever terrortrussel og terrorsikkerhed. Seminaret er gratis for medlemmer af Byens Netværk.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link