Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


13. november

Mød dit netværk til nytårskur i København og Aarhus

Early Bird pris indtil den 1. december

Selv om der stadig er længe til, så er det nye år alligevel ikke langt væk. Og med dét følger nye oplevelser, muligheder og relationer. Men det er også der, hvor mange af os bliver bevidste om at holde fast i traditioner, "gamle" relationer og alt det, vi kender og ved, giver os værdi.

I Byens Netværk fylder både traditioner og relationer - de nye og de gamle. Derfor håber vi at se rigtig mange af jer, når vi fejrer vores faglige fællesskab med en nytårskur.

Der er nytårskur i København den 9. januar. Her mødes vi til middag, musikalsk indslag og masser af samtaler og netværk med nye og kendte ansigter. Og hvilket bedre sted at gøre det end i rammerne af Demokrati Garage på Rentemestervej i NV, der er skabt som et sted, hvor netop mennesker, samtaler og fællesskaber er i fokus. Glæd dig til at sætte dig til bords i det stemningsfyldte gamle smedje- og autoværksted, nyd de skønne toner af vokalensemblet UngKlang og træk ud i baren under de kulørte lamper i gårdrummet.  

Til nytårskur i Aarhus den 15. januar skåler vi nytåret og en mere bæredygtig fremtid ind på Djursland. Med bus kører vi til Hedeskov Center for Regenerativ Praksis, hvor vi ser den omdannede og renoverede landsbyskole, der nu er et formidlings- og forskningscenter med fokus på regenerativt byggeri. Dagen slutter på Restaurant Moment med gourmetmad baseret på bæredygtige principper og med en nytårstale ved Louise Pape Rydahl, direktør for udvikling og kultur i Syddjurs Kommune, der giver sit bud på de samfundsudfordringer, vi som branche skal være med til at løfte. 

Vi glæder os til at se dig!
- og tilmelder du dig nu, er det til nedsat pris for medlemmer.

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

► Zenisk Danmark

► Ahlsell Danmark

► Lundgaard & Tranberg Arkitekter 

 


Månedens profil

Københavns Malerlaug er et mere end 400 år gammelt branchefællesskab af københavnske bygningsmalermestre og har det bl.a. som mission at indsamle og formidle malerfaglig viden til faget og dets kunder. Lauget har igennem en længere årrække været tilsluttet Byens Netværk både for at understøtte et vigtigt fagligt fællesskab og for at kunne bidrage med maleteknisk indsigt. Læs mere her.
 


Københavns Malerlaugs Nye Farveprøver 2025 er et uundværligt referenceværk for den, der beskæftiger sig med bygningsrenovering og -restaurering, men er egnede til enhver farvesætningsopgave. De 212 smukke, mættede farvetoner kan stå alene eller kombineres i markante visuelle udtryk. Læs mere her.


Byens Klumme

Byen mellem biler og boliger – og alt det, vi ikke taler om

Kommunalvalget nærmer sig, og især to emner fylder debatten om byens udvikling: parkering og boliger. Desværre formuleres de politiske løsninger ofte langt mere unuanceret, end begge dagsordener inviterer til.

Læs Byens Klumme skrevet af Marcus Vesterager, arkitekt i Nordic Office of Architecture.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Britt Nemmøe, Partneransvarlig for Almen i Nordic Office of Architecture svarer i Byens Stafet bl.a. på, hvad der gør den almene boligform attraktiv, og hvilken betydning det almene har for sammenhængskraften i vores samfund? Og hvorfor netop dét er vigtigt for byens udvikling.

Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.


Byens Podcast

Er byggeriet havnet i luksusfælden?
I podcastserien Er byggeriet havnet i luksusfælden? stiller vi skarpt på branchens overforbrug af ressourcer og CO2 - og på, hvordan vi sammen kan finde vejen ud af det. I første afsnit kan du høre Lars Trier Mogensen og Bo Øksnebjerg sætte ord på, hvordan vi i fællesskab kan accelerere den grønne omstlling. I anden del følger en fælles debat med fem af bygge- og ejendomsbranchens mest toneangivende aktører. Læs mere og lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


Kommende arrangementer - Aarhus

Byen Vågner: Hvordan bevarer vi udtrykket, når vi udvikler vores byer?​ 26. november
En central del af en mere bæredygtig byggeskik er at renovere og transformere det, vi allerede har bygget. Hvordan revitaliserer vi vores gamle bygninger og løfter dem ind i nutiden samtidig med, at vi værner om den arv, bygningerne bærer med sig?


Nytårskur Aarhus, 15. januar
Vær med, når Byens Netværk skåler nytåret og en mere bæredygtig fremtid ind på Djursland. Vi fylder en bus og kører til Hedeskov Center for Regenerativ Praksis og slutter aftenen af på Restaurant Moment ved Friland.


Håndværkskollegiet Horsens, 3. februar
Lige ved Horsens Station ligger et af Danmarks smukkeste kollegier. Tag med på besøg på Håndværkskollegiet, hvor det gode håndværk baseret på faglig kvalitet og stolt dansk tradition skal inspirere fremtidens håndværkere.


Kommende arrangementer - København

ESG: ”License to operate”, 19. november
ESG-dokumentation bliver snart “license to operate” i branchen. Men det handler ikke kun om at sætte kryds i et regneark – det er en langsigtet investering og værdiskabelse i virksomheden. Bliv klogere på, hvordan du giver din forretning et forspring.


Rundvisning i Den Danske Frimurerordens stamhus, 21. november - venteliste
Vi besøger Den Danske Frimurerordens stamhus på Blegdamsvej - et af Københavns mest markante og mytiske byggerier.


Byens Saloner: Aalborg og Odense - med nye øjne​, 25. november
To af landets største byer har fået nye stadsarkitekter. Vi sætter dem stævne til en snak om, hvordan man møder byen og dens fremtidige behov - med nye øjne.


Transformation af Helmerhus, 26. november - venteliste
Med en af byens mest prominente adresser ligger Helmerhus i første parket til Rådhuspladsen. I midten af 2026 genåbnes den historiske bygning efter en omfattende restaurering og transformation. Vi tager på byggepladsbesøg og ser processen og hører om visionerne.


Nytårskur København, 9. januar
I København NV har Demokrati Garage skabt et sted, hvor mennesker, samtaler og fællesskaber er i fokus. Netop som det er i Byens Netværk. Derfor glæder vi os til at samles netop hér til en festlig begyndelse på det nye år: byens bedste nytårskur.


Nyheder til og fra branchen

www.byens-netvaerk.dk

Vi deler gerne branche relevante invitationer til konferencer, debatter, events o.lign. på vores website og i nyhedsbrevet.
Send kort tekst og billede til info@byensnetvaerk.dk


www.byens-netvaerk.dk

Seminar: Kunst i byudvikling - Fra kunstprojekt til byudviklingspraksis​, 3. december
Hvilke redskaber har byudviklere, rådgivere og kunstnere brug for, hvis vi skal opbygge social og kulturel kapacitet i udviklingen af bæredygtige byer og lokalsamfund. Hvordan forbinder vi det levede liv og det byggede miljø? Hvilke processer, metoder og samarbejdsformer kan bygge bro mellem den direkte, uformelle involvering af beboere i stedsudvikling og de mere formelle processer, som byer bliver udviklet ud fra? Læs mere her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link