|
| |
|
|
| |
20. november
I Byens Netværk har vi haft tradition for i mere end 20 år at gennemføre en studietur ud i verden. Vi har været fra øst i Vancouver til vest i Tokyo og nord på Færøerne og syd i Cape Town. En studietur med et fagligt fælleskab, som giver dig et helt unikt netværk og en mulighed for at dykke ned i en by med alle de udfordringer, visioner og tiltag, som vi kan lære af tilbage i Danmark.
I 2026 havde vi tænkt, at turen skulle gå til Grønland. Det har vist sig at være for udfordrende logistisk og må vente til en anden gang. Derfor har vi rystet posen og fundet en helt anden destination, nemlig Tirana i Albanien.
Byen har efter årtiers kommunistisk styre åbnet sig som en levende, eksperimenterende og farverig storby i hjertet af Balkan. På studieturen går vi på opdagelse i Tiranas fysiske og kulturelle transformation og ser, hvordan en visionær borgmester, Edi Rama, har sat farver, byliv og civilt engagement på agendaen for at give byen en ny identitet efter Sovjetunionens fald.
Udviklingen er siden fortsat i højt gear med utallige internationale arkitekturprojekter - heriblandt flere danske - eksperimenterende transformation af byens kulturelle mindesmærker og kommunistiske arv, et stærkt fokus på kunst og kreativitet samt ikke mindst ambitiøse strategier for social og miljømæssig bæredygtighed.
Programmet er slet ikke færdigt, men læs mere her og se, hvad der er på bruttolisten.
Tag med os på Studietur til Tirana - fra lukket land til levende metropol og kom tættere på en anden kultur, når vi sammen opdager en by i fuld forandring.
Turen finder sted fra 6.-9. maj 2026 - hvis du vil sikre dig en plads, så tilmeld dig nu eller allersenest 23. februar.
Vi drager også sydpå, når vi i marts deltager på Mipim i Cannes. Her vil vi traditionen tro invitere til netværksarrangementer, men vi kan også hjælpe med at finde logi i Cannes, hvis du og dine kolleger skal derned. Kontakt Louise på lsh@byensnetvaerk.dk og hør nærmere om mulighederne
Vi glæder os til netværk og inspiration - også uden for landets grænser.
|
|
Københavns Malerlaug er et mere end 400 år gammelt branchefællesskab af københavnske bygningsmalermestre og har det bl.a. som mission at indsamle og formidle malerfaglig viden til faget og dets kunder. Lauget har igennem en længere årrække været tilsluttet Byens Netværk både for at understøtte et vigtigt fagligt fællesskab og for at kunne bidrage med maleteknisk indsigt. Læs mere her.
|
|
|
|
Københavns Malerlaugs Nye Farveprøver 2025 er et uundværligt referenceværk for den, der beskæftiger sig med bygningsrenovering og -restaurering, men er egnede til enhver farvesætningsopgave. De 212 smukke, mættede farvetoner kan stå alene eller kombineres i markante visuelle udtryk. Læs mere her.
|
|
|
|
Byen mellem biler og boliger – og alt det, vi ikke taler om
Kommunalvalget nærmer sig, og især to emner fylder debatten om byens udvikling: parkering og boliger. Desværre formuleres de politiske løsninger ofte langt mere unuanceret, end begge dagsordener inviterer til.
Læs Byens Klumme skrevet af Marcus Vesterager, arkitekt i Nordic Office of Architecture.
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Lene Schaumburg, Direktør i ZARK og Partner i Copenhagen Creative Partnership svarer i Byens Stafet på, hvad skal der til for at skabe kreative fællesskaber og mangfoldighed i byerne?
Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.
|
|
|
|
Er byggeriet havnet i luksusfælden?
I podcastserien Er byggeriet havnet i luksusfælden? stiller vi skarpt på branchens overforbrug af ressourcer og CO2 - og på, hvordan vi sammen kan finde vejen ud af det. I første afsnit kan du høre Lars Trier Mogensen og Bo Øksnebjerg sætte ord på, hvordan vi i fællesskab kan accelerere den grønne omstlling. I anden del følger en fælles debat med fem af bygge- og ejendomsbranchens mest toneangivende aktører. Læs mere og lyt med her.
|
|
|
|
Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.
|
|
| Kommende arrangementer - Aarhus |
|
|
|
Byen Vågner: Hvordan bevarer vi udtrykket, når vi udvikler vores byer? 26. november
En central del af en mere bæredygtig byggeskik er at renovere og transformere det, vi allerede har bygget. Hvordan revitaliserer vi vores gamle bygninger og løfter dem ind i nutiden samtidig med, at vi værner om den arv, bygningerne bærer med sig?
|
|
|
|
ESG som værdiskaber og driver af fremtidens bygninger, 9. december
ESG er meget mere end en skrivebordsøvelse. Det er en langsigtet og strategisk investering og en central del af den grønne omstilling af byggebranchen. Bliv klogere på, hvordan du gør klimakrav og ESG til en konkurrencefordel for din virksomhed.
|
|
|
|
Nytårskur Aarhus, 15. januar
Vær med, når Byens Netværk skåler nytåret og en mere bæredygtig fremtid ind på Djursland. Vi fylder en bus og kører til Hedeskov Center for Regenerativ Praksis og slutter aftenen af på Restaurant Moment ved Friland.
|
|
|
|
Håndværkskollegiet Horsens, 3. februar
Lige ved Horsens Station ligger et af Danmarks smukkeste kollegier. Tag med på besøg på Håndværkskollegiet, hvor det gode håndværk baseret på faglig kvalitet og stolt dansk tradition skal inspirere fremtidens håndværkere.
|
|
| Kommende arrangementer - København |
|
|
|
Rundvisning i Den Danske Frimurerordens stamhus, 21. november - venteliste
Vi besøger Den Danske Frimurerordens stamhus på Blegdamsvej - et af Københavns mest markante og mytiske byggerier.
|
|
|
|
Byens Saloner: Aalborg og Odense - med nye øjne, 25. november
To af landets største byer har fået nye stadsarkitekter. Vi sætter dem stævne til en snak om, hvordan man møder byen og dens fremtidige behov - med nye øjne.
|
|
|
|
Transformation af Helmerhus, 26. november - venteliste
Med en af byens mest prominente adresser ligger Helmerhus i første parket til Rådhuspladsen. I midten af 2026 genåbnes den historiske bygning efter en omfattende restaurering og transformation. Vi tager på byggepladsbesøg og ser processen og hører om visionerne.
|
|
|
|
Nytårskur København, 9. januar
I København NV har Demokrati Garage skabt et sted, hvor mennesker, samtaler og fællesskaber er i fokus. Netop som det er i Byens Netværk. Derfor glæder vi os til at samles netop hér til en festlig begyndelse på det nye år: byens bedste nytårskur.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk - København, 17. februar
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Studietur til Tirana, 6. - 9. maj 2026
Tag med, når vi til foråret sætter kurs mod en ny og anderledes destination: Tirana i Albanien, der efter årtiers kommunistisk styre har åbnet sig som en levende, eksperimenterende og farverig storby i hjertet af Balkan.
|
|
| Nyheder til og fra branchen |
|
|
|
Vi deler gerne branche relevante invitationer til konferencer, debatter, events o.lign. på vores website og i nyhedsbrevet.
Send kort tekst og billede til info@byensnetvaerk.dk
|
|
|
|
Seminar: Kunst i byudvikling - Fra kunstprojekt til byudviklingspraksis, 3. december
Hvilke redskaber har byudviklere, rådgivere og kunstnere brug for, hvis vi skal opbygge social og kulturel kapacitet i udviklingen af bæredygtige byer og lokalsamfund. Hvordan forbinder vi det levede liv og det byggede miljø? Hvilke processer, metoder og samarbejdsformer kan bygge bro mellem den direkte, uformelle involvering af beboere i stedsudvikling og de mere formelle processer, som byer bliver udviklet ud fra? Læs mere her.
|
|
| Følg os på LinkedIn og Instagram |
|
|
|
Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.
|
|
|
|
|
|
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|