Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


30. april

Sydhavnsområdet Bavnehøj er et gammelt arbejderkvarter med klassiske boligkarreer og Vestre Kirkegård som en rekreativ oase. Kvarteret har dog også ligget som en ”lomme” mellem store byudviklingsområder i det nye og gamle Sydhavn, men med lokale kræfters engagement er der nu skabt vigtige og varige forandringer. Tag med, når vi går på bydelsvandring omkring Bavnehøl Allé og Vestre Kirkegård og hører om den afsluttede Områdefornyelse Bavnehøj og ser nogle af de projekter, der har gavnet både beboere, byliv, kunst og klima.

Som de fleste nok har bemærket, så stopper Henriette Sofie Larsen som direktør i Byens Netværk til sommer. Derfor holder vi afskedsreception for Henriette den 3. juni, hvor alle er velkomne under de orange parasoller i vores grønne gårdrum i Fæstningens Materialgård - til tonerne af jazz og med masser af gode snakke og hyggeligt samvær.

Bemærk også, at vi den 28. maj afholder Byens Netværks generalforsamling 2026, der således bliver den sidste med Henriette som direktør for foreningen.

Pr. 1. juni tiltræder Anna Esbjørn som ny direktør, og vil du lære hende lidt bedre at kende, kan du læse med i 5 skarpe til Byens Netværks nye direktør. Du kan også læse et interview med Anna i EjendomsWatch, hvor hun bl.a. svarer på, hvilke mål hun håber at indfri for foreningen: ”Jeg håber på at kunne tiltrække flere medlemmer og tilføre et strategisk kick, så Byens Netværk bliver en endnu stærkere platform for videndeling og inspiration, end det er i forvejen. [...] Der er så meget potentiale i at få flere med og udvikle vores afdeling i Jylland, så vi kan være aktive i hele landet. For jo flere aktører fra det byggede miljø, der er med i Byens Netværk – jo større muskler har vi, og jo mere kan vi inspirere og lære fra hinanden,” udtaler hun til EjendomsWatch Mennesker.

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

Viegand Maagøe 
 Bech-Bruun Advokatpartnerselskab 


Månedens profil

Cosentino City Copenhagen er et kreativt mødested for arkitekter og designere, der arbejder med innovative overflader. Derudover afvikler Cosentino City Copenhagen talks, paneldiskussioner, workshops, networking events og partnersamarbejder og fungerer året rundt som en aktiv platform for det danske design community. Med den unikke kombination af innovative overfladematerialer, teknisk ekspertise og kreative designrammer er målet at supportere danske arkitekter og designere med løsninger, der hjælper med at omsætte kreative ideer til virkelighed. Læs mere her.


Byens Klumme

Hvad er meningen med fremtidens boliger?

Et historiske tilbageblik fik mig til at drømme om en fornyet tværfaglig, helhedsorienteret indsats over for den boligkrise, vi står over for nu. Jeg er ikke blind over for bagsiden af efterkrigstidens boligudvikling, hvor langt fra alt lykkedes. Men jeg savner den vilje, tværfaglige nysgerrighed og forestillingskraften til at gå ind i en undersøgelse af: Hvad er meningen med fremtidens boliger?

Læs Byens Klumme skrevet af Anne Mette Boye, Stadsarkitekt, Aarhus Kommune


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Ida Lindberg, Partner i Over Byen Arkitekter og Næstforperson i Arkitektforeningen svarer i Byens Stafet på, hvad der kan skabe incitament til mere transformation - og særligt hvilke barrierer, der står i vejen. "Hvis vi vil skabe mere transformation, handler det både om flere værktøjer og ændret lovgivning – men i høj grad også om at skabe de rette forudsætninger for samarbejde og et stærkere fælles afsæt i branchen". Læs mere i Byens Stafet og se også hvem den næste modtager af medlemsstafetten er. 

Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.


Nyt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Ny direktør i Byens Netværk
Anna Esbjørn tiltræder som direktør i Byens Netværk den 1. juni og overtager dermed den fortsatte udvikling af foreningen efter Henriette Sofie Larsen. Læs mere her.


Kommende arrangementer

Områdefornyelse Bavnehøj – bydelsvandring, 6. maj
Områdefornyelse Bavnehøj har gavnet både beboere, byliv, kunst og klima. Hør om kvarterplanens indsatsområder og inddragelsesproces og oplev nogle af projekterne på en bydelsvandring omkring Bavnehøj Allé og Vestre Kirkegård.


Byens Saloner i Aarhus: Hvordan samarbejder vi i den nye verden? 7. maj
Hvordan går byggebranchen fra at være en bremseklods for en mere bæredygtig fremtid til at være en del af løsningen? Vi stiller skarpt på samarbejdsformer i de nye byggeprocesser.


Er din virksomhed rustet til fremtidens marked og branche? 11. maj
Byggebranchen er i forandring, men følger din virksomed og jeres værditilbud med? Bliv klogere på, hvorfor og ikke mindst hvordan din virksomhed (fortsat) bliver opfattet som relevant, differentieret og autentisk på markedet - og få viden og inspiration til, hvordan I kan arbejde med jeres brand.


www.byens-netvaerk.dk

Sankt Hans - fra psykiatrisk hospital til levende bykvarter, 19. maj - venteliste
Kom med og bliv klogere på et af tidens mest interessante transformationsprojekter - og hør nærmere om de greb, der former fremtidens helende bykvarter i Roskilde.


Det skjulte Slotsholmen og det hemmelige Hofteater​, 21. maj - venteliste
Kom med på en "kultur-slentretur" på Slotsholmen med Teatermuseet i Hofteatrets direktør som personlig guide. Turen ender i det mere end 250 år gamle – og nyrestaurerede – Hofteater.


Generalforsamling i Byens Netværk, 28. maj
Vær med, når vi afholder ordinær generalforsamling 2026 i foreningen Byens Netværk - og mød netværkskolleger på tværs af branchen i rammerne af vores hyggelige omgivelser i Fæstningens Materialgård i Bloxhub. 


Pier 3 i Aarhus - en grøn gadeby ved vandet​, 1. juni
En levende blågrøn gadeby med et rigt handelsliv, nyfortolkninger af klassiske boligkarréer og fokus på klima. Kom med på en gåtur omkring Pier 3 og bliv klogere på visionen for udviklingen af Aarhus’ kommende bykvarter.


Afskedsreception for Henriette Sofie Larsen, 3. juni
Efter 22 år i spidsen for Byens Netværk stopper direktør Henriette Sofie Larsen til sommer. Derfor inviterer vi til afskedsreception med jazz, taler og masser af hygge og samvær under orange parasoller i vores grønne gårdrum i Fæstningens Materialgård.


1-dagstur til Folkemødet, 12. juni - venteliste
Tag med på 1-dagstur til Folkemødet fredag den 12. juni og oplev nogle af de mange debatter og events over dialog og netværk med branchekolleger. Vi kører med bus direkte fra København til Allinge med færgeoverfart Ystad-Rønne t/r.


Intromøde i Byens Netværk - København, 18. august
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Nyheder til og fra branchen

www.byens-netvaerk.dk

Branchedage i Travbyen i Billund - kom med ind på byggepladsen, 7. maj
Hvordan bygger man en ny bydel med plads til leg og fællesskab? KIRKBI inviterer branchen indenfor til et kig bag byggehegnet, når vi afholder Branchedage i Travbyen. Vi åbner byggepladsen for fagfolk og samarbejdspartnere, der er nysgerrige på udviklingen af den nye bydel i Billund – og som vil høre mere om tankerne, grebene og ambitionerne mv. Læs mere her.


PropTech Symposium 2026, 21. maj
Deltag i Nordens førende event for ejendomsinnovation, når topledere, investorer og innovatører mødes for at udforske, hvad der er næste skridt inden for ejendom og teknologi. Glæd dig til inspirerende keynotes, stærke debatter og netværk i særklasse. Få 15 % rabat ved brug af koden Community2026. Læs mere her.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link