Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


23. februar

Traditionen tro samler vi branchekolleger på en 1-dagstur til Folkemødet fredag den 12. juni. I år gør vi det dog lidt anderledes, end vi plejer, da den sene færgeoverfart hjem fra Rønne ikke er indsat, og vi har derfor fundet en alternativ løsning, hvor vi kan komme retur på den ellers udsolgte sidste afgang kl. 18:30. Derfor tager vi med Egons Rejser, hvor vi har forhåndsreserveret et antal pladser på en bus ud og hjem. Det betyder, at vi meget hurtigt skal melde tilbage, hvor mange pladser, vi helt præcist skal bruge. Med andre ord skal du være hurtig på tasterne - og senest den 5. marts - hvis du gerne vil med.

På Folkemødet venter et omfattende program af events, og vi mødes bl.a. til debat ved BLs Dome under overskriften: Boligdrømme på tværs. Her dykker vi ned i danskernes flyttemønstre og boligpræferencer og spørger, hvorfor boligmarkedet ikke følger med vores livsfaser, behov og værdier? Sammen med et stærkt debathold tager Kristine Virén livtag med overraskende fakta og sejlivede myter om tidens boligparadoks. 

Praktisk om dagsturen:

  • Mødetid kl. 06:15 i Københavns Lufthavn Kastrup - Terminal 3 ved busparkeringen
  • Ankomst til Folkemødet kl. ca. 11:30
  • Afgang fra Folkemødet kl. ca. 17:15
  • Hjemkomst ved Københavns Lufthavn Kastrup kl. 21:15

Turen inkluderer:

  • Direkte bustransport fra København til Folkemødet i Allinge og retur
  • Færge Ystad – Rønne tur/retur 
  • Morgenmad om bord på færgen
  • Netværk med branchekolleger fra Byens Netværk og Bygherreforeningen

Læs mere og tilmeld dig her.

Vi glæder os til at se dig på solskinsøen!

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

► Krydsfelt Landskabsarkitekter 


Månedens profil

Teamtronic udvikler og producerer færdige belysningsarmaturer til både indendørs- og udendørsbelysning. Sortimentet er nøje udvalgte belysningsarmaturer, der hver især opfylder de specifikke krav, der måtte være til belysningsområder som f.eks.: Kontor, skole og institutioner, sundhedssektor og medicinalindustrien samt retail. Med høje tekniske kompetencer og en solid forståelse for lys, installation og gældende standarder fungerer Teamtronic som en aktiv sparringspartner gennem hele projektforløbet. Læs mere her.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Michael Nielsen, Adm. direktør i Danica Ejendomme svarer i Byens Stafet på, hvilken betydning ejendomsudvikling har for byer og mennesker - samt hvilke læringer og erfaringer man gør sig over tid i udviklingen af en stor bydel som Postbyen.    

Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.


Kommende arrangementer

Byens Saloner: Enden på parallelsamfundet?​ 24. februar
På papiret går udviklingen den rigtige vej: Ghettolisten bliver kortere, og de politiske målsætninger peger mod et Danmark uden parallelsamfund i 2030. Men hvordan ser virkeligheden ud? Kom til debat og dialog om fremtidens boligområder.


Sundhedshuset på Hans Kirks Vej, 25. februar - venteliste
Kom med når vi besøger Københavns Kommunes nye Sundhedshus på Hans Kirks Vej i De Gamles By på Nørrebro. Dette med særligt fokus på, hvordan indretning og akustik er tænkt sammen med arkitekturen og bidrager til husets samlede funktion og atmosfære.


Danske Banks hovedsæde i Postbyen, 3. marts - venteliste
Kom på "mini"  rundvisning i de to nederste etager af Danske Banks hovedsæde i Postbyen og oplev bl.a. det imponerende 43 meter høje atrium og det lille museum med effekter fra bankens lange historie. 


Byens Saloner i Aarhus: Hvordan bygger vi i den nye verden? 4. marts
Hvordan går byggebranchen fra at være en bremseklods for en mere bæredygtig fremtid til at være en del af løsningen? Kom til samtalesalon i Aarhus arrangeret i samarbejde mellem Molt Wengel, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Byens Netværk. 


Det Ejendommelige København - byvandring i NV, 5. marts - venteliste
Oplev en del af ”Det Ejendommelige København" når vi tager på byvandring i Københavns Nordvestkvarter sammen med bogens forfatter Mathias Nordby og bliver klogere på nogle af de steder, som giver byen sjæl. 


Kaffe-Rendez-Vous i Cannes, 11. marts
Traditionen tro inviterer vi medlemmer af Byens Netværk til vores populære morgenkaffe- og netværksarrangement, når branchen mødes til ejendomskonferencen Mipim i Cannes. Igen i år på Copenhagen Coffee Lab ved Marché Forville.


www.byens-netvaerk.dk

Mipim: Before dinner drinks på Hotel Chanteclair​, 11. marts
Mød branchekolleger til netværk, dialog og socialt samvær, når vi byder på en "before dinner drink" i gårdrummet på Hotel Chanteclair i Cannes. 


Börshuset i Malmø og besøg hos Krook & Tjäder, 17. marts
I hjertet af Malmø ligger Börshuset, der har undergået en transformation til en nutidig kontorbygning og et nyt mødested for byen. Hør om processen og visionen bag projektet med arkitekt og bygherre. Bagefter besøger vi Arkitekterna Krook & Tjäder.


Konference: The Value of Placemaking, 25. marts
Hvordan kan kultur og kreativitet blive del af fremtidens byplanlægning? Konferencen The Value of Placemaking Conference 2026 sætter fokus på den økonomiske, sociale og kulturelle værdi gennem creative placemaking i byudviklingen.


Byens Saloner: Hvordan bliver social bæredygtighed til en god businesscase?​ 22. april
Hvordan værdisætter og dokumneterer vi social værdiskabelse? Og hvad skal der til for at gøre social bæredygtighed til en god business case? Byens Saloner inviterer til debat om den menneskelige målestok på BG:VEST, Building Green i Aarhus.


Udviklingen af Nordhavn inkl. sejltur​, 23. april - venteliste
På små 10 år har Nordhavn forankret sig som et af Københavns største byudviklingsprojekter. Vi besøger By & Havn, hvor Rita Justesen vil fortælle om udviklingen af bydelen, som vi efterfølgende sejler ud og oplever fra vandsiden.


Intromøde i Byens Netværk - København, 28. april
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


1-dagstur til Folkemødet, 12. juni
Tag med på 1-dagstur til Folkemødet fredag den 12. juni og oplev nogle af de mange debatter og events over dialog og netværk med branchekolleger. Vi kører med bus direkte fra København til Allinge med færgeoverfart Ystad-Rønne t/r.


Studietur

Studietur til Tirana, 6. - 9. maj 2026
Tag med, når vi til foråret sætter kurs mod en ny og anderledes destination: Tirana i Albanien, der efter årtiers kommunistisk styre har åbnet sig som en levende, eksperimenterende og farverig storby i hjertet af Balkan.


Nyheder til og fra branchen

PropTech Symposium 2026, 21. maj
Deltag i Nordens førende event for ejendomsinnovation, når topledere, investorer og innovatører mødes for at udforske, hvad der er næste skridt inden for ejendom og teknologi. Glæd dig til inspirerende keynotes, stærke debatter og netværk i særklasse. Få 15 % rabat ved brug af koden Community2026. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Ny podcastserie dykker ned i vinduets rolle i kunsten
VILLUM Window Collection lancerer en ny podcastserie ”Iconic Windows in the Arts” med arkitekt og studievært Ane Cortzen som vært. Serien undersøger vinduets rolle i kunsten gennem værker fra bl.a. arkitektur. Læs mere og find podcastserien her.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link