print logo

Ny podcastserie dykker ned i vinduets rolle i kunsten

Udgivet d. 20. januar 2026

VILLUM Window Collection lancerer en ny podcastserie ”Iconic Windows in the Arts”, hvor nogle af landets førende eksperter går på opdagelse i værker, hvor vinduet spiller en helt central rolle.

Podcastserien har arkitekt og studievært Ane Cortzen som vært. I otte tematiske episoder udfolder hun sammen med eksperter som Bente Scavinius, Katrine Gislinge og Merete Pryds Helle, hvordan vinduet fungerer som motiv, metafor og ramme for fortællingen.

I arkitekturen og billedkunsten er vinduets betydning velkendt, men i mange andre kunstformer spiller vinduet også en overraskende stor og symbolsk rolle. Iconic Windows in the Arts undersøger netop denne tværkunstneriske betydning gennem udvalgte værker fra klassisk musik, billedkunst, film, fotografi, teater, litteratur, arkitektur og popmusik.

Læs mere og find podcast episoderne på VILLUM Window Collections hjemmeside.

Fotokreditering: Ane Cortzen

 

footer image byens netværk