|
| |
|
|
| |
18. juni
Mens Folkemødet er vel overstået, er der ny mulighed for debat, dialog og netværk på tværs af branchen på Klimafolkemødet i Middelfart, og her er Byens Netværk også med. Sammen tager vi på 1-dagstur til Klimafolkemødet med rum for faglig inspiration, vidensdeling og nye perspektiver med særligt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Turen inkluderer bus fra København til Middelfart t/r og fælles frokost med branchekolleger. Og selvfølgelig rig mulighed for at opleve Klimafolkemødets store program af events og debatter.
Sammen med CONCITO, Bygherreforeningen og Idverde er vi på Klimafolkemødet med debatten: Hvem giver naturen en stemme i byudviklingen? Her sætter vi fokus på naturens plads i byudviklingen. Byens Netværks nye direktør Anna Esbjørn modererer debatten og fordeler ’naturens stemmer’ hos Anders Møllegård, borgmester i Middelfart, Christian Nørgaard, Head of Travbyen, Kirkbi, Tage Duer, senioranalytiker i CONCITO, Mie Wittenburg, ESG- og bæredygtighedschef, Idverde og Thomas Høvsgaard Vejsnæs, arkitekt og partner i Krydsfelt. Debatten finder sted på Klimafolkemødet den 27. august, og alle er velkomne.
Vi holdt også debat på Folkemødet i sidste uge, hvor Kristine Virén modererede en paneldebat om et boligmarked i ubalance. For hvem har nøglen til at låse boligmarkedet op? Skal vores drømme ændre sig - eller er det systemet, der skal? Er løsningen mere styring eller mere frihed? Byens Podcast var med på Folkemødet, så du kan høre en live-optagelse af debatten i Byens Podcast: Fra boliglås til boligløsning.
Nyt i kalenderen er et byggepladsbesøg til Ørestad Kirke, der er den første nybyggede kirke i København i 30 år. Tag med og bliv klogere på byggeprocessen bag den kommende kirke, som opføres i træ, og hvor funktion, form og konstruktion er blevet gentænkt. Bemærk at arrangementet finder sted allerede den 2. juli.
Vi glæder os til at se dig!
|
|
Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.
► Insutex
► Vestre
► Steico SE
|
|
|
|
KEH Gruppen er en dansk Facility Management-virksomhed, der varetager drift og vedligehold af over 9.000 boligenheder. Vi arbejder tæt sammen med boligforeninger, ejendomsselskaber og private bygherrer om alt fra daglig drift og grønne arealer til renovering, fraflytning og tekniske installationer. Det er opgaver, der kræver både faglig dybde og et godt øje for helheden – for god ejendomsdrift handler ikke kun om at holde tingene kørende, men om at skabe trygge og velfungerende rammer for de mennesker, der bor og opholder sig i ejendommene. Læs mere her.
|
|
|
|
Det skal bygges væk
Den nye regering satser på, at flere boliger, hurtigere processer og mere byggeri kan løse både boligkrise og regional ubalance. Men kan samfundets udfordringer virkelig bygges væk?
Læs Byens Klumme skrevet af Jesper Pagh, stadsarkitekt, Rødovre Kommune
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Lars Daugaard Jepsen, Vicedirektør og Programleder for genopførelse af Børsen, Dansk Erhverv svarer i Byens Stafet bl.a. på, hvilke procesråd de som bygherre vil give videre, når man i projekter møder rammer, regler, meninger og muligheder. Og hvorfor fokus på samarbejde, arbejdsmiljø og retning er særligt vigtigt.
Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling.
|
|
|
|
Fra boliglås til boligløsning
Hvem har nøglen til at låse boligmarkedet op? Skal vores drømme ændre sig - eller er det systemet, der skal? Er løsningen mere styring eller mere frihed? Byens Podcast var med på Folkemødet til en paneldebat modereret af Kristine Virén og arrangeret af Byens Netværk, Landsbyggefonden og BL - Danmarks Almene Boliger. Læs mere og lyt med her.
|
|
|
|
Danner - historien og huset, 25. juni - venteliste
Tag med, når vi besøger og bliver klogere på organisationen Danners historie og arbejde. Vi starter ved grevinde Danners monument ved Søerne og går derefter til Dannerhuset, hvor vi får en rundvisning i de offentlige dele.
|
|
|
|
Byggepladsbesøg til Ørestad Kirke, 2. juli
Ørestad Kirke er under opførelse, som den første nybyggede kirke i København i mere end 30 år. Tag med på byggepladsbesøg til Ørestad Kirke og bliv klogere på byggeprocessen bag den kommende kirke, som opføres i træ.
|
|
|
|
Byens Saloner & Sommerbar, 13. august
Byens Netværk og Nordic Office of Architecture inviterer til sommerbar og debat. Under overskiften: Hvad skal vi IKKE bygge i 2030? samler vi branchen til en samtale om de valg, fravalg og muligheder, der kommer til at forme den byggede verden.
|
|
|
|
Nærheden: Udvikling af bydelen og Home.Earth Nærheden, 18. august
Nærheden er en helt ny forstad i Hedehusene. Hør om udvikling af Nærheden og om et af bydelens ambitiøse boligbyggerier Home.Earth Nærheden, der er opført med rekordlavt klimaaftryk.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk - København, 19. august
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Aarhus’ nye stadion, Sportens Hus og atletikstadion, 21. august
For enden af Stadion Allé vokser Aarhus’ nye idrætsby frem. Bliv klogere på byens nye sportsmekka, når vi besøger tre projekter: Aarhus’ nye stadion, Sportens Hus og det nye atletikstadion.
|
|
|
|
Bygningspræmiering 2026: NORDHUS og Pakhus 47 i Nordhavn, 25. august
Tag med til Nordhavn og se to vidt forskellige bygninger nomineret til bygningspræmiering 2026 for deres særlige kvalitet: Pakhus 47, der er transformeret til et moderne kontorhus samt nybyggeriet NORDHUS, der er et kulturhus udviklet og drevet af unge.
|
|
|
|
1-dagstur til Klimafolkemødet, 27. august
Tag med på 1-dagstur til Klimafolkemødet og bliv opdateret på viden, løsninger og handling for en grønnere fremtid. Turen inkluderer fælles langbordsfrokost, debatter, netværk og direkte bustransport fra København til Middelfart tur/retur.
|
|
|
|
Debat på Klimafolkemødet: Hvem giver naturen en stemme i byudviklingen? 27. august
Hvad ville naturen sige, hvis den kunne blande sig i debatten om vores byers udvikling? Sammen med et hold skarpe paneldeltagere sætter fokus på naturens rolle i byudviklingen.
|
|
| Følg os på LinkedIn og Instagram |
|
|
|
Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.
|
|
|
|
|
|
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|