Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

23. juni 2016


I sidste uge var Byens Netværk på Folkemøde på Bornholm. Dels for at møde mange af jer, dels for at undersøge, om det kunne være en idé at arrangere en tur for jer til næste år. Folkemødet på Bornholm er en platform med åbne debatter, hvor politikerne møder erhvervsfolk, organisationer og borgere under uformelle former. Vi mødte rigtig mange af jer - enten som deltagere eller som eksperter og debattører - og vi glæder os allerede til næste Folkemøde, hvor vi har besluttet at lave en tur med netværket. Så overvej allerede nu, om det kunne være noget for dig at tage med os til næste år.

Et af de helt store emner på Bornholm var flygtninge, integration og hvordan der skal være plads til alle. Det taler vi også om i København. I næste uge har vi inviteret et panel til sammen med jer at diskutere, hvordan vi skaber Plads til alle - om vi kan sikre mangfoldigheden, eller det er ren utopi. I kan stadig nå at tilmelde jer.


Vi har afholdt rigtig mange arrangementer her på det sidste. Se de fine billedreportager fra turen til Det Ny Experimentarium, nye forskerboliger på Carlsberg og byvandring med Gadens Stemmer længere nede i nyhedsbrevet.

Siden sidst kan vi byde velkommen til Connovate. Vi glæder os til at se jer på de kommende arrangementer.

Vi har i øvrigt fået en ledig plads på Tokyo-turen - lad høre senest 1. juli, om en af jer ønsker at aftage den?


Rigtig god Sankt Hans aften

Henriette Sofie Larsen, Louise Skafte og Lisbet Fibiger
Byens Netværk



Månedens profil

Genbyg er Danmarks største handel med brugte byggematerialer. Genbrug og bæredygtighed er kernekompetencer, og missionen er at præge byggebranchen til at tænke upcycling ind i alle led. Hvad end der er tale om udvikling af nye designløsninger, produktion eller opkøb og videresalg af brugte byggematerialer er fokus altid på ressourceoptimering.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra august og 2016 og frem.


Byens Klumme

Hvor sættes grænsen?
Carsten Lang-Jensen, Advokat og Partner i Pind & Partnere, sætter i Byens Klumme fokus på en af de grænseflader, vi som branche bør give særlig opmærksomhed - nemlig den der mere eller mindre tydeligt lader sig optegne mellem jura, bygherrerådgiveren og den projekterende rådgivers ansvar. 

Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Carsten Rasmussen, Udviklingsdirektør i Freja ejendomme, er aktuel stafetholder. Rita Justesen, Chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn, overdrog stafetten til Carsten Rasmussen med spørgsmålet: Hvordan ser du fremtiden for de mange offentlige bygninger, såsom rådhuse, politistationer og fængsler, som løbende nedlægges rundt om i landet?

Kommende arrangementer

Fra byggeaffald til bæredygtig forretning, 23. juni
Byens Netværk tager dig med på rundtur i Genbygs skatkammer af genbrugsguld. Så tag en kollega ved hånden og lad dig inspirere af materialerne, historien og den bæredygtige forretningsfilosofi.

Byens Saloner - Plads til alle?, 28. juni 
Byens Netværk afholder løbende 'Byens Saloner' om aktuelle temaer. Sidst satte vi fokus på 'By med vokseværk'. Denne gang stiller vi spørgsmålet om - og hvordan - der skal plads til alle i byen?

Morgenkaffe på Kommandantgården på Kastellet, 1. juli
I forbindelse med afslutningen af istandsættelsen af Kommandantgården på Kastellet bydes Byens Netværk velkommen til en fortælling om den gennemgribende istandsættelse af bygningen.

Netværksbaren stævner ud, 19. august
Kom og byd dit netværk velkommen tilbage fra sommerferie. Byens Netværk inviterer igen til uformel netværksbar uden anden dagsorden, end at vi skal netværke og lære hinanden endnu bedre at kende – denne gang i en båd på tur i havnen.

Netværkstur til Aarhus, 24. august
Ta’ med Byens Netværk på en hyggelig og lærerig netværkstur til Aarhus, hvor vi både skal se Moesgaard Museum, udviklingen på Århus havn og på rundtur i kulturhuset Dokk1.

www.byens-netvaerk.dk
Radon i Byggeriet, 30. august 
Kom med Byens Netværk på besøg hos Statens Byggeforskningsinstitut, hvor vi sætter fokus på radon. Hvad er det, hvor udbredt er det, og hvordan sikrer vi vores nuværende og eksisterende byggeri?
 

Studietur til Tokyo, 1. okt. - 8. okt. - Venteliste
Årets studietur går til Tokyo i Japan med fokus på bl.a. grænseflader. Tokyo er en tempofyldt og sprudlende metropol - en fremmedartet og spændende by, hvor kultur og tradition møder storbypuls og science-fiction-agtig teknologi og arkitektur. På turen skal vi bl.a. se nærmere på byens udvikling på godt og ondt.



Afholdte arrangementer

Nye Forskerboliger i Carlsberg Byen, 8. juni

 Fotoreportage

Byvandring fra bagsiden af København, 9. juni

 Fotoreportage

Det ny Experimentarium,  2. juni

 Fotoreportage

Din, min, vores og byens altaner, 24. maj

 Fotoreportage 

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk Copenhagen Architecture Festival (CAFx) Summer School, 9. - 19. august
Through interdisciplinary master class studios the CAFx SUMMER SCHOOL explores relationships of architecture and film during eleven days in August 2016.

www.byens-netvaerk.dk
Ny spændende teori og hands-on kursusrække i Center for Bygningsbevaring, 24. august
Teoridage og workshops for rådgivere. Afprøv BAR-godkendt blyafrensningsmetode, efterisoler, bland mørtel, sving en murerske, marmorer, forgyld eller forsøge dig som jernstøber, kobbertækker eller stukkatør. Tilmeldingsfrist 3. august.
 

www.byens-netvaerk.dk Skal du have et bæredygtigt kompetenceløft med DGNB-Konsulentuddannelsen for bygninger? 31. august
Interesserer du dig for bæredygtighed i byggeriet? Så har Green Building Council Denmark et tilbud skræddersyet til dig.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link