Her kan du læse spændende indlæg om aktuelle emner på tværs af byggebranchen. Byens Netværk udpeger cirka fire gange om året medlemmer eller gæsteskribenter med en interessant faglig indfaldsvinkel til at byde ind på specifikke emner om byens udvikling.
Snart mødes den danske byggebranche for at se grønt. Vi skal tale om løsninger, udveksle erfaringer og dele læringer, og så skal vi skynde på hinanden. Vi har nemlig travlt med at nå i mål med at nedbringe CO2 emissionerne, især i vores sektor, hvor der typisk går år fra første tanke og streg til det færdige resultat. Konferencen Byggebranchen ser Grønt er central for at skabe øget momentum, vi har nemlig rigtig, rigtig travlt! Spørgsmålet er om vi har brug for både design, decimaler og dogmer for at indfri byggeriets kæmpe potentiale for at nedbringe CO2 emissioner?
Vi ved, at vi i langt højere grad er nødt til at forholde os til den eksisterende bygningsmasse, hvis vi skal sænke byggeriets klimaaftryk. Det nye er, at vi ikke blot skal vurdere, om bygningen er arkitektonisk bevaringsværdig. Uanset kvaliteten skal vi til at transformere fremfor at rive ned og bygge nyt.
I Danmark er der i dag registreret 37 forskellige familieformer. Alligevel er størstedelen af de boliger, vi bygger, designet til den klassiske kernefamilie. Der er brug for at gentænke boligen med større fokus på fællesskaber og bæredygtighed. Det gør vi i boligbyggebranchens fælles fremtidsprojekt: Boliglaboratorium.
Det virker næsten banalt – og alligevel er manglen på stedsans stadig en udfordring visse steder i dansk byggeri. Stedet skal og må altid være en af de primære og fælles drivere, når vi udvikler projekter. Det vil gavne kvaliteten af det, vi skaber til glæde for både bygherrer, brugere og samfundet som helhed.
Boligudspillet fra 2021 skal etablere 22.000 almene boliger og tredoble nybyggeriet i den almene sektor. Men hvordan indfrier vi det mål i lyset af den aktuelle opbremsning i almene boligprojekter? Lovpakken fra 9. juni kan være en del af løsningen, men hvilke andre modeller er der at trække på - og er det nok? Og hvorfor er udfordringen overhovedet så vigtig?
Har tid og sted noget at gøre med klimakrisen? Det mener vi i innovationsbureauet NXT. Med vores metode Stedets Væsen søger vi bl.a. at gøre renoveringsprojekter af bygninger og bydele mere klimaambitiøse ved at stille spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi giver os tid til at lytte til et sted, før vi udvikler det?
Da debatten om MeToo, ligestilling og diversitet blev skudt i gang i 2017 måtte mange erkende, at vi i Danmark ikke er helt så lige, som vi går og tror. Byggeriet er en af de brancher, der især halter bagefter, og der er store gevinster at hente, hvis vi får sat alle talenter i spil.
Seks borgmestre kom på konferencen Byggebranchen ser grønt! med budskaber fra kommunerne til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Baggrunden er de skærpede klimakrav til byggeriet i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet skal udmøntes i kommunerne.
Det er paradoksalt, at vi elsker byens fælles steder, men endnu ikke har fundet markedsmodeller, der gør dem værd at investere i. Boligprisernes himmelflugt indebærer, at byens åbne, sociale rum også sendes på flugt. Sådan skriver Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation, der i Byens Klumme argumenterer for, at tiden er inde til at finde nye måder at facilitere og finansiere byens fællesskaber på.
Corona-pandemien har vist, at mennesker på hele kloden kan omstille sig til en udfordrende hverdag uden varsel. I Byens Klumme reflekterer direktør fra Nationalmuseet, Rane Willerslev, over tiden her og nu - og hvordan fremtidens byer måske kan lære af de selvopståede bystrukturer i nogle af verdens største slumområder.
