print logo

Byggepladsoverdækningen på Bispebjerg Hospital


Et enormt telt har rejst sig over byggepladsen for Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg Hospital. Den 33 meter høje overdækning beskytter byggeriet mod vind og vejr og sikrer kvaliteten i bygningen. Kom med på besøg under byggepladsoverdækningen og hør om opførelsen af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og om udviklingen af SiteCover.

Fotoreportage

På Bispebjerg Hospital opføres frem til 2024 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Projektet består af flere delprojekter, hvoraf Laboratorie- og Logistikbygningen er under opførsel under en kæmpe overdækning, SiteCover. Mange har set den hvide teltlignende konstruktion rage op i horisonten, og nu kan du komme med indenfor i kæmpeteltet, som holder regnen ude og sikrer større effektivitet og bedre arbejdsmiljø og mindsker gener for naboerne.

Den 22. februar besøger Byens Netværk byggepladsen under overdækningen. Vicedirektør Claes Brylle Hallqvist vil fortælle om overvejelserne om at bruge SiteCover, og Jacob Maintz fra SiteCover, vil fortælle om udviklingen af overdækningen.

Parkeringshuset var det første delprojekt, der blev færdigt i november 2015. Som en ekstra bonus får deltagerne en guidet tur i kunstværket i Bispebjerg Hospitals parkeringshus og fortællingen om, hvad der gør det til mere end et hus til biler.

Byggeriet på Bispebjerg Hospital omfatter desuden et Akuthus og et psykiatrisk center. Totalt opføres ca. 110.000 kvadratmeter, mens 37.000 kvadratmeter skal renoveres. Det samlede budget er på ca. 4 mia. kr., som finansieres af Kvalitetsfonden  og Region Hovedstaden.

OBS: Da dette er et byggepladsbesøg, skal du selv medbringe hjelm og sikkerhedssko. Der er ingen adgang uden sikkerhedsudstyr. Vi medbringer veste til alle deltagere.

Vi mødes ved græsplænen over for parkeringshuset. Vestre Længdevej/5. Tværvej.

Billedkreditering:

Luftfoto: Dragør Luftfoto
Foto inde fra byggepladsen: Byggeriets Billedbank.
Foto af kunst i parkeringshuset: Byggeriets Billedbank

Her kan du se en timelapse, hvor du på ét minut kan opleve opførelsen af byggepladsoverdækningen:

 



Program

  • 15:00
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:15
    Om Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og om overvejelserne om at bruge SiteCover v/ vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg Hospital
  • 15:30
    Om Laboratorie- og Logistikbygningen v/ Stig Mikkelsen, Mikkelsen Arkitekter
  • 15:45
    Om udviklingen af SiteCover v/Jacob Maintz fra SiteCover
  • 16:00
    Rundvisning på byggepladsen for Laboratorie- og Logistikbygningen samt i det nye parkeringshus
  • 17:00
    Netværk og forfriskning
  • 17:30
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

22/02 2017 15:00 - 17:30

Adresse

5. Tværvej
2400 København NV

Deltagerantal

60

Mødested

Vi mødes ved græsplænen over for parkeringshuset. Vestre Længdevej/5. Tværvej

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

Praktisk information

Dato og tid

22/02 2017 15:00 - 17:30

Adresse

5. Tværvej
2400 København NV

Deltagerantal

60

Mødested

Vi mødes ved græsplænen over for parkeringshuset. Vestre Længdevej/5. Tværvej

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

footer image byens netværk