print logo
Byens netværk

Om os

Byens Netværk er et tværfagligt netværk, der ønsker at være med til at præge udviklingen af byggebranchen og vores byer. Vi giver dig mulighed for at deltage i den dialog, som er med til at styrke branchen og byudviklingen, og som er vigtig for inspiration og forståelse af hinandens problemstilling, hvad enten du er arkitekt, advokat, kunstner eller håndværker. Vi stiller faciliteterne til rådighed i form af netværksarrangementer, debatarrangementer, studieture mm.


Se hvad vi kan tilbyde jeres virksomhed i den korte introduktionsfilm fra Byens Netværk:
 


Hvorfor Byens Netværk?
– af Henriette Dybdal Cajar, bestyrelsesformand i Byens Netværk


"Byens Netværk vil som bygge- og ejendomsbranchens tværorganisatoriske forening være den bedste platform for en bred forståelse af og holdning til byens udvikling.

Vi vil medvirke til udvikling af idéer til gennemførelse af højere kvalitet i byggeriet og skabe dialog med mulighed for at give hinanden inspiration til at præge byens udvikling og dens mangfoldighed.
Byens Netværk skal gennem vores medlemmer og mange arrangementer have fingeren på byens puls og trends.

Byens Netværk er medlemmernes forening. En forening hvor medlemmerne skal opleve, at der opbygges sociale og faglige relationer mellem mennesker, virksomheder og brancher.
En forening hvor man oplever en platform for virksomhedernes egen profilering og derigennem får en øget synlighed og pr for virksomheden.

Byens Netværk har i dag 300 virksomhedsmedlemmer med baggrund i hele branchen. Vi er i stadig udvikling med mange spændende arrangementer, debatsaloner, netværkscafé, studieture, flere velfungerende netværksgrupper og meget mere."
 

Brug Byens Netværk til at:

  • Få et personligt, fagligt og socialt netværk
  • Vær med til at påvirke byudviklingen
  • Lær nyt og få ny inspiration
  • Deltag i arrangementer og studieture
  • Profiler din virksomhed
  • Bliv opdateret via website og nyhedsbrev


Byens Netværk afholder årligt 40 - 60 arrangementer af faglig, kulturel og social karakter. Hertil kommer 1-2 studieture. Flere fra samme virksomhed kan deltage i arrangementerne.

Glæd dig til at høre inspirerende og begejstrede oplægsholdere, som fortæller om spændende bygge- og udviklingsprojekter og deler deres viden med netværket. Og mød mennesker fra egen og andre brancher.

De mange arrangementer og debatter har udviklet en stor samhørighed på tværs af de typiske brancheskel - en udvikling, der skal fortsætte og udvides.
 

Vision

Byens Netværks Idégrundlag
Vi vil som tværorganisatorisk forening være den bedste platform for en bred forståelse af og holdning til byens udvikling.

Byens Netværks Vision
Vi vil fortsat være et professionelt og attraktivt netværk inden for byudvikling.

Byens Netværks Mission
Vi vil ved indbudte og offentlige arrangementer medvirke til udvikling af idéer til gennemførelse af højere kvalitet i byens udvikling.

 

Fakta 

  • Byens Netværk er født under Byfornyelsen af København i 1995 og hed tidligere Center for Byrenovering.
    I 2003 skiftede vi navn til Byens Netværk. 

  • Byens Netværk har for øjeblikket omkring 300 medlemsvirksomheder, der netværker på kryds og tværs. 

  • Som forening er vi udelukkende finansieret af medlemmernes kontingenter.

  • Vores fokus er byens udvikling i et tværfagligt perspektiv.  

     

Du kan melde din virksomhed ind i Byens Netværk og læse mere her.

 

 

 

 

 

 

Bliv Medlem

Meld din virksomhed ind i Byens Netværk - et fagligt netværk for hele byggebranchen. Få et personligt, fagligt og socialt netværk, vær med til at påvirke byudviklingen og branchen, lær nyt og få ny inspiration, deltag i arrangementer og studieture og profiler din virksomhed.

Derfor er vi medlem

"Vi er medlem af Byens Netværk på grund af netværkets tværfaglige sammensætning, som gør det til et både bredt og relevant forum med god variation i arrangementer og dagsordener." Gottlieb Paludan Architects

EQUITONE september 2017

  • Byens Netværk
    v/ sekretariatschef
    Henriette Sofie Larsen

  • Strandgade 27B, 5.sal
  • 1401 København K

Tilmelding til nyhedsbrev

Film fra Byens Netværk

I Byens Netværk laver vi løbende reportager fra vores arrangementer - du kan se nogle af dem her

footer image byens netværk