print logo

Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde


Dette er et kommende arrangement under planlægning, der endnu ikke er datosat. Det er derfor ikke muligt at tilmelde sig arrangementet på nuværende tidspunkt.  

Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedsæde. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.

Luk fuld beskrivelse


Siden 1875 har Danske Bank haft sit hovedsæde på Holmens Kanal. Blandt de i alt 14 bygninger, som udgør hovedsædet, er Erichsens Palæ med facade ud mod Kongens Nytorv.

Bygningen med den karakteristiske tempelgavl blev opført i årene 1797-1801 som privatbolig for den rige handelsmand agent Erich Erichsen og tegnet af Kongelig hofbygmester C.F. Harsdorff og dekoreret i det indre ved den franske modearkitekt Joseph-Jacques Ramée. Pragtgården er et af Københavns fornemste palæer fra klassicismen og angiveligt det første borgerhus, hvor der er anvendt søjler, der ellers (uofficielt) var forbeholdt kongelige og adelige boliger indtil da.

Erichsens Palæ blev i 1888 købt af Kjøbenhavns Handelsbank, nuværende Danske Bank, og har været hovedsæde for banken lige siden. Palæet har været fredet siden 1918.

Vi får en omvisning i det smukke palæ, hvor vi skal opleve arkitekturen og det enestående interiør, der i stort omfang er bevaret i sin oprindelige udsmykning og indretning med bl.a. bemalede lofter og vægge, ligesom vi også kommer til at se og høre om Danske Banks store kunstsamling.

I 2023 flytter Danske Banks hovedsæde fra Holmens Kanal til et nyopført domicil i Postbyen (grunden ved den tidligere postterminal).


Arrangementet er under planlægning og endnu ikke datosat. Når vi kender datoen for arrangementet, åbner vi for tilmeldinger. 


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.




Praktisk information

Dato og tid

Kommende

Adresse

Danske Bank, Holmens Kanal 2
1060 København

Deltagerantal

35

Mødested

Vi mødes i receptionen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

Kommende

Adresse

Danske Bank, Holmens Kanal 2
1060 København

Deltagerantal

35

Mødested

Vi mødes i receptionen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk