Dette er et kommende arrangement under planlægning, der endnu ikke er datosat. Det er derfor ikke muligt at tilmelde sig arrangementet på nuværende tidspunkt.
Inde midt i Urbanplanen på Amager ligger Remiseparken - en af øens største byparker - som byder på både byggelegeplads, bondegårdsdyr og store grønne plæner. Den 3,5 hektar store park er nu blevet fornyet til glæde for såvel områdets beboere som resten af byen.
Urbanplanen på Amager gemmer på en grøn hemmelighed. Imellem de store bygninger vokser mirabelle, hassel og birk, og ved den bemandede legeplads, Bonderen, går geder rundt. Remiseparken er en fantastisk grøn lomme, som henover de seneste år er blevet opgraderet. Formålet har været at transformere parken til en tryg og attraktiv destination; både for Urbanplanens beboere og resten af byen. Hovedgrebet består i at fremhæve og styrke Remiseparkens eksisterende kvaliteter og skabe bedre kobling mellem de forskellige områder og aktiviteter i parken.
Fornyelsen af Remiseparken er del af en større områdetransformation, der skal være med til at gøre Urbanplanen tryggere samtidig med, at området bliver skybrudssikret. Den nyåbnede park er altså ikke kun et grønt åndehul på Amager, men også en del af en større klimatilpasningsstrategi for Københavns Kommune.
Glæd dig til at vi besøger Remiseparken sammen med landskabsarkitekterne fra BOGL samt evt. flere af projektets parter.
Foto: COAST STUDIO
Dato og tid
Kommende
Adresse
Remiseparken
2300 København k
Deltagerantal
30
Mødested
Oplyses senere
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde mobil: 23450221