print logo

Byen vågner: Stedsans og social bæredygtighed


Byen vågner på Arkitekturens Dag med en samtale om stedsans og sans for at skabe steder med plads til alle.

Hvorfor er det vigtigt at lære stedets sans at kende? Hvad vil det overhovedet sige at sanse?

Hvordan kommer universelt design og FN´s Verdensmål ind i billedet? Og hvad betyder det alt sammen for en socialt bæredygtig udvikling af vores byer og samfund?

Glæd jer til at møde Camilla Ryhl, forskningsdirektør, Bevica Fonden og Sidse Grangaard, seniorforsker og forskningsgruppeleder, BUILD, Aalborg Universitet. 

Bemærk at arrangementet afholdes online via Teams.

Deltagerliste (opdateret 30.09.22)

Luk fuld beskrivelse

Universelt design handler om at designe til menneskelig diversitet i erkendelse af, at alle mennesker oplever at have forskellige behov på forskellige tidspunkter i deres liv. Og universelt design handler derfor om at skabe rum til alle. Ikke blot om adgangen til rum, men om muligheden for at deltage og få oplevelser uanset alder, funktionsevne eller individuelle behov. Det betyder, at universelt design rummer muligheden for såvel sanselige, stimulerende og oplevelsesmæssige tiltag såvel som funktionelle og praktiske tiltag.

Rumsans er et digitalt univers om universelt design, der fremhæver gode eksempler på og viden, der kan bidrage til at skabe en inkluderende og socialt bæredygtig arkitektur. Og Bevica Fondens Universal Design Hub formidler forskningsbaseret viden om universelt design som et tværfagligt princip der styrker ligeværdighed og inklusion i alle rammerne for det levede liv, og sikrer Leave No One Behind forpligtelsen i arbejdet med Verdensmålenes 2030 agenda.

Vi har invitereret to eksperter til at gøre os klogere på, hvordan vi kan forstå rum- og stedsans i relation til universelt design. Og hvorfor det ikke kun er vigtigt at tale om stedets sans, men også om vores forskellige evner til at sanse stedet. Og hvad det betyder for udviklingen af vores by og byggeri – med plads til alle.

Gennem viden, cases og reflektioner med fokus på vores forskellige evner til at sanse byen og omgivelserne, udfolder Camilla Ryhl, forskningsdirektør, Bevica Fonden og Sidse Grangaard, seniorforsker og forskningsgruppeleder, BUILD, Aalborg Universitet, begrebet stedsans og universelt design i relation til FN´s Verdensmål og det bagvedliggende løfte om ikke at lade nogle i stikken: Leave No One Behind. 

Essay: Stedsans for alles sanser
”Når vi taler om stedsans, må vi ikke glemme, at mennesker sanser rum forskelligt – for vores kroppe og evne til at sanse er ikke ens. Har vi det for øje, kan vi skabe multisanselige og oplevelsesrige steder, som er til for flest mulige mennesker.” Det skriver Sidse Grangaard, arkitekt MAA, seniorforsker på BUILD og redaktør af Rumsans, i dette essay bragt af Arkitektforeningen.

Fotokreditering: foto 1: Victoria Lygum, fotos 2 - 3 - 4: Sidse Grangaard, cirkelmodel: Bevica Fonden 


Sådan foregår det: 

  • Arrangementet bliver holdt via mødeplatformen Microsoft Teams. Du modtager et link til mødet på mail dagen før afholdelsen
  • Er du ikke medlem, men vil du - eller en du kender - gerne deltage i arrangementet, så kan du anmode om en gæsteplads ved at angive det i tilmeldingsformularen eller skrive en mail til Nanna på ngj@byensnetvaerk.dk 
  • Oplever du problemer med at logge på mødet, så kontakt Katja på tlf. 2084 1973 eller kbe@byensnetvaerk.dk  

 

Stedsans 
Hvordan sanser, oplever og forstår vi steder? Hvornår bliver et sted meningsfuldt? Hvad gør det sjælfuldt 
og behageligt? Hvad giver et sted dets karakter, og hvordan kan vi arbejde med disse spørgsmål, når vi bygger 
og planlægger? 
Det er også nogle af de spørgsmål som Copenhagen Architecture Festival med titlen 'stedsans' ønsker at 
undersøge og diskutere ved årets festival d. 6 – 16.oktober.  
I fællesskab med festivalen taler Byens Netværk med om og undersøger temaet ”stedsans” nærmere. 
Glæd dig til at besøge nogle mennesker og steder, der vil gøre os klogere på hvilken betydning ”stedsans” kan 
have for udviklingen af vores by og byggeri. 

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober indledes samtalen om temaet, som Arkitektforeningen formulerer: 
Stedsans er en tilgang, der betyder, at man udvikler og bygger med sans for stedets særlige identitet, 
kvaliteter og udfordringer. Dét særlige, der gør stedet til lige præcis sit sted og ikke til andre steder.  

Læs mere om Arkitekturens Dag her
Læs mere om festivalen og temaet her


Program

  • 08:30 Godmorgen v/ Byens Netværk
  • 08:45 Introduktion, begrebsforståelse, sammenhæng til 2030-agendaen v / Camilla Ryhl, forskningsdirektør, Bevica Fonden
  • 09:15 Altid fokus på sted- og rumsans v/ seniorforsker Sidse Grangaard, Redaktør, Rumsans
  • 09:30 Spørgsmål og samtale
  • 09:45 Fortsat god Arkitekturens Dag

Praktisk information

Dato og tid

03/10 2022 08:30 - 09:45

Adresse

Online via Teams

Deltagerantal

100

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
20841973

Praktisk information

Dato og tid

03/10 2022 08:30 - 09:45

Adresse

Online via Teams

Deltagerantal

100

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
20841973

footer image byens netværk