print logo

CREE Denmark

oktober 2020


 

Østerbrogade 190 – et højhus i træ!

Så skete det endelig - vi har fået grønt lys af politikerne til at fortsætte vores planer om at bygge et 6 etagers højt tårn i en træbaseret konstruktion med 20 studieboliger, en café og et nyt lille bytorv på Østerbrogade.

Den endelige byggetilladelse er på vej fra Københavns Kommunes Center for Byggeri, og vi kan nu fortsætte forberedelserne til byggeriet.

Processen med Københavns Kommune har været lang, ikke så meget fordi vi har et ønske om at bygge i træ, men mest på grund af planmæssige forhold og senest indsigelser med bygningens placering i området.

Bedøm selv hvordan bygningen vil tage sig ud i forhold til sine naboer og omgivelser:


(kreditering: Terra Studio)

Om CREE Denmark

At bygge med træ er ikke nødvendigvis nyt i Danmark, men det er nyt at bygge over 4 etager, og vi kan se, at interessen for at bruge materialet træ og samtidigt bygge i højden har været voksende de seneste år. CREE Denmark er en af pionererne i at bygge højt i træ, og derfor er udsigten til endelig at komme i gang med vores byggeri selvfølgelig helt afgørende vigtig for os i Danmark. Men projektet er også en vigtig reference for resten af branchen og hele den bevægelse, der har bredt sig de senere år i forhold til at bruge langt mere bæredygtige materialer.

CREE Denmark er ejet af Jensen Gruppen og har siden 2018 haft licensen til at bruge konceptet i Danmark

Hvem vi er

Hos CREE Denmark bygger og designer vi træbaserede konstruktioner til fleretagers byggeri, og for hver CREE-bygning udfordrer vi os selv til at minimere bygningens aftryk på klimaet og Jordens ressourcer.  CREE’s Community vokser og virksomheder i flere lande er nu med til at give mulighed for at interesserede arkitekter, ingeniør og developere over hele verden kan dele ideer og samarbejde i et virtuelt rum for at skabe en bæredygtig fremtid for bedre bygninger.

Vi ønsker at bidrage til at sænke CO2 aftrykket i byggeriet, som er en massiv synder når det kommer til udledning af CO2 på globalt plan, men vi ønsker også at øge produktiviteten og hastigheden på vores projekter, og vi kan se der et enormt potentiale:


(kreditering: CREE By Rhomberg)


Den digitale tvilling

Vi arbejder for at integrere værdikæden, hvilket kræver at alle interessenter er involveret fra projektets begyndelse. Det ændrer processen betydeligt, da mange beslutninger skal træffes langt tidligere end i en normal design- og planlægningsproces.

Det starter med valget af hvilket CREE system og komponenter der skal bruges, hvor vi igennem flere simuleringer i den digitale tvilling kan optimere brugen af ressourcer og skabe vigtig information om materialer og løsninger. Det danner baggrunden for en mere effektiv proces i alle faser fra industriel præfabrikation af komponenter til højere byggehastighed frem til aflevering.

Noget af processen kan illustreres med MODULO, vist herunder, som er et simpelt værktøj skabt af vores søsterselskab HD-Lab herunder og som giver mulighed for at prøve sig frem med præcise Cree-komponenter i tidlig fase.

Reduktionen i Kompleksitet resulterer i simplificering a logistikken, minimering af risici og mere præcise prognoser for tid og økonomi.

(kreditering: HD-Lab)


Hvorfor Byens Netværk

Vi synes, Byens Netværk er et mangfoldigt og nærværende netværk, hvor man møder folk fra alle dele af branchen i øjenhøjde. Branchen har mange grænseflader, og der er brug for at forbedre samarbejdet på tværs. Byens Netværk er for os et fantastisk sted at opbygge gode relationer, vi kan bruge i vores daglige virke.


Læs mere på
Creedenmark.dk og Creebyrhomberg.com


Kontakt
Frederik Spanning
Direktør


Tel.: +45 21 66 91 40
Mail: fs@creedenmark.dk
 

CREE Denmark
Bloxhub, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 2. Sal.
1473 København K

 

Grandville november 2020

footer image byens netværk