print logo
Byens netværk

Sweco

august 2016




Udnyt synergipotentialet mellem bæredygtighedscertificering og commissioning


I Sweco er vi overbeviste om, at værdien ved at opføre bæredygtigt byggeri af høj kvalitet betaler sig.

At bæredygtighedscertificere er med til at skabe et fælles sprog, der gør det muligt at tilrettelægge og prioritere indsatsen i en – ofte lang og kompliceret – udviklingsproces på tværs af fagligheder og organisationer. Resultatet bliver et byggeri, hvor lejere såvel som udlejere har en dybdegående viden om bygningens kvaliteter inden for fx indeklima, fleksibilitet, vedligehold, energi, materialer og en lang række andre væsentlige parametre.

En markedsundersøgelse fra april 2016 baseret på svar fra 45 virksomheder viser også, at det bæredygtige byggeri er i rivende udvikling. Flere bygninger vil blive certificeret, ambitionsniveauet vil stige og udviklingen er drevet af brugernes efterspørgsel1. Sweco har stor erfaring med de tre største systemer til bæredygtighedscertificering i Danmark – DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) og BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method).

Se desuden en liste over Swecos bæredygtighedsreferencer her.

Uddrag fra markedsundersøgelse baseret på svar fra 45 virksomheder2:


  Øget værdi af bygningen

  90 % af undersøgelsens deltagere vurderer, at bygningens samlede værdi stiger
  som følge af en bæredygtighedscertificering.
 


 
  Stigende efterspørgsel
 
  80 % forventer stigende efterspørgsel på bæredygtigt byggeri.





    Øget ambitionsniveau

    85 % forventer stigende ambitioner inden for bæredygtigt byggeri.



Gode synergier mellem DGNB og Commissioning

For flere af vores projekter gennemfører vi sideløbende med DGNB-certificering også en commissioning-proces. Det giver god mening at gennemføre begge processer parallelt, og Sweco har fx et rigtigt godt samarbejde med ATP Ejendomme på projektet Axel Towers.


Axel Towers Christian Hartmann, Underdirektør for Teknik & Miljø, ATP Ejendomme:

”I ATP Ejendomme arbejder vi strategisk med anvendelse af bæredygtighedscertificering og commissioning. På Axel Towers anvender vi commissioning for at sikre et optimalt fokus på de komplekse installationer på tværs af entrepriser og leverancer for at sikre det bedst mulige indeklima. Det mere overordnede fokus på bæredygtighed og kvalitet i byggeriet sikrer vi blandt andet ved at DGNB-certificere byggeriet”.

Swecos erfaringer med at gennemføre commissioning og DGNB samtidigt er desuden, at der er god synergi mellem de to arbejdsmetoder. Dokumentationsarbejdet lettes fx betydeligt, fordi overlappet mellem de tekniske installationer kan udnyttes.

Certificering også for eksisterende byggeri

Sweco arbejder også med certificering af eksisterende byggeri. Indtil i dag har man primært anvendt BREEAM, mens DGNB netop nu har en række igangværende pilotprojekter. Det forventes, at lanceringen af DGNB for eksisterende byggeri er klar til september. Sweco er meget involveret i færdiggørelsen af systemet og har to byggerier med i pilotfasen - blandt andet et byggeri sammen med ATP Ejendomme, der igen har valgt at være på forkant og tilmelde et byggeri til pilotfasen.

Derfor er Sweco med i Byens Netværk

Vi er med i Byens Netværk for at få inspiration, dele viden og skabe netværk på tværs af fagområder.


 

sbs rådgivning a/s september 2019

footer image byens netværk