print logo

MORRIS AND COMPANY

april 2022


Internationalt prisbelønnet arkitektfirma etablerer sig i København

MORRIS + COMPANY er et velanset arkitektfirma fra London. Vi er kendt for at operere i komplekse og tætte historiske bystrukturer. Vi tilgår alle projekter med en grundig og analytisk tilgang til sted, historie, det ønskede program og funktion. Herigennem skaber vi en relevant, nærværende og stoflig arkitektonisk oversættelse af sted og funktion til en moderne fortolkning med respekt for det eksisterende og naturen.

MORRIS + COMPANY har også udmærket sig ved nybyggerier i tidligere industrielle landskaber, smukke naturfredede områder samt transformationsprojekter. Vi arbejder bredt i mange forskellige skalaer og typologier.

Venstre: Belle Vue, Hampstead – Retirement community. Højre: R7, Kings cross – Office Building, public lobby, cinema

En organisk dansk tilblivelse

Egentlig startede rejsen mod København i 2018, hvor Edward Blake (Director) flyttede til København med sin danske kæreste. Her har de stiftet familie og senere samme år fulgte Terese Viltoft (Associate) med sin svenske kæreste. Christian Dahl (Director) kom til København i 2013 med sin halvt britiske familie efter en 3-årig ansættelse hos MORRIS + COMPANY og samlet 10 år i London. Christian sluttede sig til MORRIS + COMPANY i København i september 2021 som Director med fokus på strategi og forretningsudvikling.

Et stærkt og voksende team

I København er kontoret vokset til i alt 7+ arkitekter: Ed Blake, Christian Dahl, Terese Viltoft, Mads Frandsen, Mareike Schlatow, Cameron Clarke, Johannes Platz og et par løsere tilknyttede arkitekter og 3D-visualiseringseksperter.

Afdelingen i København har allerede haft succes og vundet tre store internationale designkonkurrencer: Et stort kontor- og forretningskompleks i London sammen med COBE Arkitekter og senest et stort hotel, kontor- og forretningskompleks i München i samarbejde med tyske Kirchberger Wiegner Rohed Architekten og sidst en masterplan-konkurrence i Bergen, Norge som en del af et ’research’ kollektiv ”London-On”, som deltager i en række internationale designkonkurrencer.

Wilderness Restaurant, Kent – Retirement community – CLT and timber Construction

Bæredygtighed

Vi tænker bæredygtighed holistisk - fra skitse til nøglen sættes i døren. Det er vigtigt, at alle trin er med, fra idé, design, byggeplads, materialer, operationel energi, vedligehold og ’end of Life’.

MORRIS + COMPANY har sat sig høje mål for bæredygtighed fremadrettet, blandt andet ved at binde sig til en række klimadeklarationer. Vi arbejder altid efter ”retofit-first” / ”transformation-først” principper samt grundige beregninger af CO2 aftryk.

LCA/LCC-beregninger er nu en inkorporeret del af interne BIM-systemer (Revit), der er med til at informere tidlige arkitektoniske designvalg. Virksomheden er også i gang med en proces imod at blive B Corp medlem. Flere ambitiøse bæredygtige projekter er på tegnebordet, som vi glæder os til at kunne fremvise. Den bæredygtige værktøjskasse og indsigt er ambitiøs og engagementet er stort!

Alfriston School, Buckinghamshire – School and swimming pool

Samarbejde er vejen frem

Samarbejde er del af vores strategi, og vi har allerede indgået og formuleret forhåndssamarbejdsaftaler med dygtige store velrenommerede danske arkitekt- og ingeniørvirksomheder. Dette skal være med til at sikre levering og kvalitet fra A – Z (Å). Men det er også en del af vores ønske og strategi at dele læring og viden på tværs af landegrænser og fag, så vi sammen står stærkere og udvikler os.

Energy Hub, Elephant and Castle – Heat plant, communal spaces, a café and nursery

Kulturelle og industrihistoriske forskelle forplanter sig til metoder og tilgange, som man kan lære af, omformulere og bygge videre på. Eksempelvis har komponent- og modulteknikken, til stor færdighedsgrad, længe været praktiseret i London på grund af snævre byggepladser, tæt bebyggelse, presset økonomi og tæt trafik, der giver et kort ”vindue” for montage. Derfor har man længe lavet præcise, næsten færdige ”off-site” elementer til byggerierne, f.eks. facadeelementer. Det er teknikker, der er interessante at se mere ind i - også ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Ortus, Camberwell – Public Pavillion / Community center

Hvorfor er vi en del af Byens Netværk?

MORRIS + COMPANY har valgt at være del af Byens Netværk for at spare og udveksle erfaringer med ligesindede samt skabe gode relationer til fremtidige samarbejdspartnere, der tilslutter sig de samme værdier som os. Vi skal stå sammen for at kunne løse de udfordringer vi står over for - ingen kommer alene i mål.

"At skabe arkitektur er et eventyr, der er bedre gjort i selskab."


Kontakt

Christian Dahl
Arkitekt MAA, arb. bth.
Director

MORRIS + COMPANY
Lab 5, Larsbjørnsstræde 5B, 2. sal
1454 København K
Tel: 31 22 18 70
copenhagen@morrisand.company

Læs mere på morrisandcompany

DAI august 2022

footer image byens netværk