print logo

Louisiana Lecture: ANUPAMA KUNDOO OM TID OG ARKITEKTUR

Udgivet d. 11. maj 2021


I den fjerde udstilling i serien Arkitekturens Værksteder søger den indiske arkitekt Anupama Kundoo (født i Indien, 1967) at kaste lys over en knap ressource i vores liv: Tiden.

Kundoo er ivrig fortaler for, at arkitekter prioriterer at give sig tid til både at tænke, forske, dele viden og bygge, fordi det giver en dybere forståelse for kontekst, materialitet, funktion og bæredygtighed – og dermed en bedre arkitektur. 

Kom til Louisiana Lecture med Anupama Kundoo

Oplev Anupama Kundoo 'live', når hun besøger Louisiana og giver et foredrag. Her giver hun et personligt indblik i sine visioner, kilder til inspiration og de overvejelser, der præger hendes arbejdsmetoder. I foredraget deler hun også sine tanker om fremtidens levesteder. Hvordan kan vores levesteder nytænkes, så de afspejler menneskers behov, og samtidig tager højde for stigende befolkningstal og klimaforandringer?


Dato og tid: søndag den 16. maj kl. 15:00

Sted: Lousiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk. Oplægget foregår i Koncertsalen

BEMÆRK: foredraget er på engelsk


GRATIS ENTRÈ FOR MEDLEMMER AF BYENS NETVÆRK - sådan gør du:

Medlemmer af Byens Netværk får gratis entré til museet ved køb af billet til denne Louisiana Lecture med Anupama Kundoo. Selve billetten til foredraget koster 20 kr. 

For at opnå gratis entré skal du skrive BN efter dit navn, når du tilmelder dig (eks. Katja Beck BN)

Ved indgang til museet er din gratis entré registreret under dit navn og det ekstra BN, så det SKAL tilføjes efter dit navn.    

Tilmelding foregår via dette link


Praktisk info:

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Bemærk, at der skal fremvise coronapas for at få adgang til museet. Det er til gengæld ikke nødvendigt at bestille timeslot, når man har reserveret plads til et arrangement. Der skal bæres mundbind (eller visir) på museet, indtil du sidder på din plads i salen.


Foto: Anupama Kundoo, Voluntariat Homes for Homeless Children, 2008, Pondicherry, Indien, Foto: Javier Callejas

footer image byens netværk