print logo

Konstabelskolen


Kom med på rundvisning på Konstabelskolen, hvor tegnestuen Vandkunsten har omdannet den tidligere militære skole til ungdomsboliger med særlig respekt for det eksisterende – og det endda for relativt få midler. Renoveringen vandt RENOVERprisen 2016.


Deltagerliste
Fotoreportage

Vi besøger den tidligere konstabelskole på Margretheholmen i København, som er dag er forvandlet til ungdomsboliger. Her har tegnestuen Vandkunsten, med et relativt lille budget, udviklet en energirenovering med udvendig isolering, som tillader bygningens mest karakteristiske partier at fremstå uændrede. Den rå beton og de pudsede vægge er bevarede, og bygningens militære historie er afspejlet i bygningens farver, hvor blå, gul og grå repræsenterer henholdsvis søværnet, hæren og flyvevåbnet.

Konstabelskolen fra 1939 på Margretheholm er en af Danmarks tidlige funkisbygninger – bygget med murstensfacader inden de alle skulle pudses hvide. Den er opført med søjler og bjælker af jernbeton, som man kaldte det dengang. Mursten fyldte betonrammerne ud indvendigt og udgjorde desuden facaden. Bygningen er bevaringsværdig og stod i årevis i teknisk dårlig stand. Bygningen er placeret midt i det nye bykvarter på Margretheholm, som Vandkunsten også har planlagt.

Under energirenoveringen er bygningens mest karakteristiske partier bevaret til trods for at der efterisoleres udvendigt. Dette er blandt andet opnået ved at zonedele bygningen, således at kun de dele der indeholder boligfunktioner opvarmes fuldt ud.

Bygningen nyindrettes fuldstændigt, og da kun konstruktionen står tilbage, udnyttes bygningens tilstand og materialitet til at understrege konstruktionen, ved at lade beton og pudsede vægge bevare deres rå struktur. Desuden har man brugt et arkitektonisk greb, som går ud på at friholde udvalgte områder af den oprindelige facade, som således ikke efterisoleres. Her isættes vinduer i overstørrelse, hvor den oprindelige teglmur forbliver synlig.

Vinder af RENOVERprisen 2016
Renoveringen af Konstabelskolen vandt RENOVERprisen 2016 med begrundelsen:
”Sanseligt pirrende og fandenivoldsk med en kunstnerisk kvalitet som et maleri af Asger Jorn. Konstabelskolen er et nytænkende bidrag til bæredygtig renovering.”
Nomineringsudvalgets vurdering, RENOVERprisen.

Fakta:
Bygherre/ PKA Pension
Arkitekt / Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Ingeniør / Erik Pedersen A/S
Totalentreprise /Sjælsø Margretheholm A/S
Størrelse / 3.400 m² renovering/ombygning

Kilde: vandkunsten.com. Foto: Mads Frederik.





Program

  • 15:00
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:10
    Omvisning og fortælling om renoveringen v/ Søren Nielsen, Arkitekt maa og partner, Vandkunsten
  • 16:30
    Netværk og forfriskninger
  • 17:00
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

01/11 2016 15:00 - 17:00

Adresse

Luftmarinegade 1
1432 København K

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran Konstabelskolen

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

Praktisk information

Dato og tid

01/11 2016 15:00 - 17:00

Adresse

Luftmarinegade 1
1432 København K

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran Konstabelskolen

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

footer image byens netværk