Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


17. juni 2021

I sidste uge holdt vi et brag af en konference sammen med Byggesocietetet, hvor vi under overskriften BYGGEBRANCHEN SER GRØNT stillede ind på den grønne omstilling i byggeriet. Det var en helt fantastisk fornemmelse ENDELIG at kunne samles igen - med høj sol over to dages fagligt og festligt samvær. Tusind tak til alle, der var med og bidrog til, at vi sammen kan dele viden, visioner og værktøjer, så branchen kan blive mere grøn.  
 


Fotocollage v. Kontraframe

I løbet af konferencen hørte vi indlæg fra en række fagfolk og nøgleaktører - heriblandt tidligere EU-komissær Connie Hedegaard, der gav en grønt-glødende peptalk til byggeriet. Et interview med Connie Hedegaard er netop udgivet i Byens Podcast. En anden podcast, der blev til i løbet af de intense dage, omhandler den grønne finansiering af byggeriet og ejendomsmarkedet - med deltagelse af Rolf Kjærgaard, direktør i Vækstfonden, Karen Egede Nielsen, direktør i Hines og Margriet Helena Louise Coster, analyst in sustainable finance at Danske Bank | Realkredit Danmark. Du kan finde og høre begge podcasts her

Også Byens Klumme er udklækket af begivenhederne på konferencen, hvor Anna Esbjørn, programchef i CONCITO - Danmarks grønne tænketank, modererede en debat med seks borgmestre. Læs hendes refleksioner over borgmesterstævnet og bliv klogere på, hvad de seks borgmestre mener om regeringens nye nationale strategi for bæredygtighed i klummen Kære Kaare.


Til sidst blot en reminder om, at det er i morgen, fredag, at du kan følge med i vores to Folkemøde-debatter, der livestreames og kan ses online. Om morgenen stiller vi spørgsmål ved Byens formål i fremtiden? i en paneldebat sendt direkte fra Altinget i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Om eftermiddagen er vi både fysisk og digitalt på scenen i Allinge, når vi blænder op for en omgang Byggeriets dilemmaer med Sara Bro i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder.    


Sommerlige hilsner,
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

På den tidligere Flyvestation Værløse ligger Filmstationen A/S i et råt og uspoleret landskab omgivet af militærets gamle hangarer, kontorbygninger, haller og værkstedsbygninger. I dag er området godt på vej til at blive et kreativt erhvervsområde målrettet filmbranchen og andre kreative erhverv. Læs mere her


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Kære Kaare

Seks borgmestre kom på konferencen Byggebranchen ser grønt! med budskaber fra kommunerne til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Baggrunden er de skærpede klimakrav til byggeriet i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet skal udmøntes i kommunerne.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Lærke Jul Gagner, Byggeudviklingschef i BO-VEST, svarer bl.a. på, hvordan boligorganisationer spiller en rolle i den grønne omstilling, og hvordan BO-VEST arbejder inden for rammerne af en ny bæredygtighedspolitik. Klik ind og læs mere i Byens Stafet her.


Kommende arrangementer

Byens formål i fremtiden?, 18. juni - online
I samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning inviterer vi til debat om fremtiden for vores byer. Debatten foregår online og lives-streames direkte fra Altinget som en del af programmet for Folkemødet. 


Byggeriets dilemmaer med Sara Bro, 18. juni - online
Politikere og aktører i byggebranchen diskuterer byggeriets aktuelle dilemmaer. Debatten kan opleves fysisk på Folkemødet i Allinge, men bliver også live-streamet, så du kan se med online. 


Renovering af Lyngby Rådhus, 21. juni - få pladser
Kom med på besøg i Lyngbys ikoniske rådhus, som står overfor en gennemgribende renovering, og bliv samtidig opdateret på byudviklingen, der finder sted i Lyngby-Taarbæk i disse år.


BaseCamp Skovbrynet Lyngby​, 22. juni
En grøn park på taget. Studieboliger, leje- og firmaboliger. Et levende miljø med plads til fællesskaber. BaseCamp Skovbrynet Lyngby har det hele. Vi besøger og ser det enorme byggeri, hvor innovativ arkitektur og miljømæssige og sociale aspekter er i fokus.


Bydelsvandring i Jernbanebyen​, 24. juni - få pladser
Jernbanebyen er den sidste, store brik i byudviklingen i det sydlige København. Tag med, når vi besøger Jernbanebyen sammen med grundejerne DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme og hører om planerne for en ny, moderne bydel.


BOOK1 Design Hostel i Aarhus, 24. juni
Det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus åbner som nyt design hostel. Vi ser og hører nærmere om det nye hostelkoncept BOOK1 og transformeringen fra ikonisk bibliotek til enestående design hostel, der tilbyder nye oplevelser for både gæster og lokale.


25hours Hotels Copenhagen – The Trinity Quarter, 29. juni
Et nyt hotel i et 'nyt' kvarter. På Købmagergade i København er historiske ejendomme under transformation og åbner i 2022 som nyt hotel drevet hotelkæden 25hours Hotels. Vi tager på byggepladsbesøg med bygherre og arkitekt og ser og hører om projektet.


Intromøde & netværk i Aarhus, 31. august
Er du nyt medlem i Byens Netværk eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde i Aarhus, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde andre og nye netværkskolleger i branchen.


Teater: Vi de 1%, 2. september - venteliste
De bor i ghettoer. De er ofte kun sammen med andre, som deler samme kultur og værdier. De placerer deres børn i særlige skoler og ønsker ikke at bidrage til fællesskabet. Tag med i teateret og se en forestilling om de rige 1%, og hvordan de lever.


Fødselsdagsreception for Henriette Sofie Larsen, 3. september - kommende arrangement
I november 2020 fyldte vores direktør Henriette Sofie Larsen 60 år. Det fejrer vi forsinket, men festligt, med en reception i Fæstningens Materialgård i sensommeren.


Studietur til Færøerne, UDSAT TIL FORÅRET 2022
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Afholdte arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Tunnelfabrikken & Kulturdistrikt Nordhavn, 27. maj
 Fotoreportage


www.byens-netvaerk.dk

Generalforsamling 2021, 31. maj
 Fotoreportage


Arrangementer under udvikling

Sommer på Slottet
Lær dine netværkskolleger (endnu) bedre at kende, når vi inviterer til netværksbar på Charlottenlund Slot og samtidig hører om stedets historie og restaurering frem mod dets nutidige funktion.


"Usynlige Stier" – kunst og kultur i udsatte boligområder
Tag med til Sigynsgade-kvarteret på ydre Nørrebro, når vi besøger det samskabelsesbaserede kunstprojekt "Usynlige Stier" for at blive klogere på, hvordan kunst kan bidrage til et bedre fællesskab i udsatte boligområder.


Det Kgl. Bibliotek i Aarhus - Danmarks bedste renovering
Se vinderen af RENOVER prisen 2020, når vi besøger Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, som er transformeret fra klassisk bibliotek til et moderne, socialt samlingspunkt. 


Helhedsrenovering af Friluftsskolen
Friluftsskolen på Amager har været igennem en helhedsrenovering, hvor den oprindelige idé om ude- og inderum samt sikring af lys og frisk luft er bevaret og styrket. Vi tager ud og ser det flotte resultat og hører om de valgte løsninger.   

 


Station – a Student Innovation House
På Frederiksberg har den tidligere politistation på Howitzvej fundet ny funktion som verdens første studenterdrevne innovationshus. Vi ser den fysiske transformation af den bevaringsværdige bygning og hører om stedets visioner og projektets tilblivelse.

 


Studielandsbyen 'Wooden Village'
CPH Villages nye studielandsby på Vesterbro har fået tilnavnet 'Wooden Village', da studieboligerne er opført i træ. Vi tager ud og ser byggeriet på Otto Busses Vej og hører om CPH Villages vision om at bygge og drive modulære studielandsbyer.  


Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde
Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedkvarter. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.


Nyboder – restaurering og modernisering
Tag med når vi besøger Nyboder og ser og hører om restaureringen og moderniseringen af de kulturhistoriske gule stokke, der er del af den danske arkitekturarv.


Restaurering og renovering af Nationalbanken
Kom med på et unikt besøg bag facaden på et af Arne Jacobsens absolutte hovedværker, Nationalbanken, mens den ikoniske og fredede bygning står tom forud for en gennemgribende restaurering og renovering.


Byens Samtaler

www.byens-netvaerk.dk

Byens Samtaler – med med Steen Hildebrandt og Natalie Mossin
Byens Samtaler stille skarpt på FN's Verdensmål i en verden præget af krise(r). Se - og hør - med i Byens Samtaler her.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Lysets Dag 2021 sætter fokus på lysdesign, 16. september
Dansk Center for Lys (DCL) inviterer til konferencen Lysets Dag, der i år sætter fokus på lysdesign, og hvordan man skaber det rigtige lys til mennesker. Læs mere om program og tilmelding.


Skal du til MIPIM 2021? Book værelser på Hotel ChanteClair
Skal du til Mipim i september, kan du booke overnatning på "vores" hyggelige netværkshotel Hotel ChanteClair i Cannes. Kontakt Hotel ChanteClair direkte for nærmere info. Fra 2022 er der igen mulighed for at booke logi gennem Byens Netværk.


www.byens-netvaerk.dk

Kursus: Bygningsbevaring teori og praksis 2020-2021
Kursusrækken ”Bygningsbevaring teori og praksis 2020-2021” i RAADVAD fortsætter med syv dage, der tager afsæt i Slots- og Kulturstyrelsens nye faglige retningslinjer for arbejder på de fredede ejendomme.


www.byens-netvaerk.dk

Nyt arkitekturmagasin vil diskutere bygningskunst og kultur
Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi lancerer et nyt onlinemagasin, der skal åbne samtaler og diskutere kunst og kultur i arkitekturen. Magasinet er gratis.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link