I en debat modereret af Kristine Virén stiller vi spørgsmålet: Hvem har nøglen til at låse boligmarkedet op? Skal vores drømme ændre sig - eller er det systemet, der skal? Er løsningen mere styring eller mere frihed?
Byens Podcast var med på Folkemødet til en paneldebat arrangeret af Byens Netværk, Landsbyggefonden og BL - Danmarks Almene Boliger. Var du ikke med, kan du lytte med her: Byens Podcast: Fra boliglås til boligløsning
I denne episode af Byens Podcast, optaget live på Folkemødet 2026, diskuterer politikere, eksperter og aktører fra bygge- og boligsektoren, hvordan vi får sat gang i flyttekæderne og skaber plads til både unge, børnefamilier og seniorer. Skal løsningen findes i mere styring, mere frihed - eller findes der nogle nye veje, vi ikke har taget endnu?
De medvirkende er:
- Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i København
- Bent Madsen, adm. direktør i BL - Danmarks Almene Boliger
- Anne Mette Boye, stadsarkitekt i Aarhus Kommune
- Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videncenter
- Rikke Ulk, stifter og direktør i Antropologerne
- Peter Aalbæk, landsbyudvikler Herfølge Bjergby
- Mathias Nordby, byplanlægger og indehaver af Urban Studio
Debatten modereres af Kristine Virén.
Varighed: cirka 60 min
Byens Podcast er produceret af Byens Netværk – og tilrettelagt af Lisbet Fibiger og Lasse Soll Sunde.