En netværksgruppe for dig, der er med til at udvikle byen
Din, min og vores by er for dig, der arbejder med projekter og initiativer, der er med til at udvikle byen i en socialt bæredygtig retning. Det tværfaglige netværk samler aktører, der interesserer sig for udviklingen af ”den gode by”, herunder bygherrer, byudviklere, arkitekter, landskabsarkitekter, ejendomsudviklere, planlæggere, antropologer m.fl.
I Din, min og vores by sætter vi fokus på samspillet mellem det sociale og det fysiske miljø i byerne, hvor navnlig boligområder, fællesskaber og rummet mellem husene spiller en stor rolle.
Sammen undersøger vi aktuelle potentialer i byudviklingen og diskuterer, hvordan de fysiske rammer i byen bedst kan indrettes og organiseres, så de skaber sociale værdier, der også holder over tid. Vi zoomer ind på konkrete cases og eksempler og undersøger, hvordan vi med forskellige strategier og greb kan fremme byens sammenhængskraft på tværs af de mange funktioner, befolkningsgrupper og interessenter.
På møderne skaber vi et rum for faglig sparring, vidensudveksling og inspiration på tværs af fag. Formålet er at skabe en tværfaglig diskussion af ”den sociale bys logikker” og at understøtte nye samarbejdsmuligheder og udviklingsmuligheder for de medlemmer af Byens Netværk, der brænder mest for emnet. I et fortroligt rum deler vi erfaringer og inspirerer hinanden til fortsat at udvikle byer, der er mangfoldige, levende og for alle.
Netværksgrupperne Din, min og vores by findes både i København og i Aarhus.
Form og indhold
- Ca. 15 deltagere pr. gruppe
- 5 møder á 3 timer årligt
- Datoer fastlagt ved sæsonstart
- Møderne holdes hos deltagerne på skift eller evt. som projektbesøg
- Fokus på faglig sparring, dialog og vidensdeling samt opbygning af relationer
- Gruppens deltagere fastsætter selv mødernes dagsorden og byder aktivt ind med viden, erfaringer og cases
- Pladsen i en netværksgruppe er personlig og følger dig, ikke virksomheden
Læs mere om konceptet for netværksgrupper her.
Pris
Det koster 7.500 kr. ekskl. moms pr. år at være deltager i en netværksgruppe.
En plads i en netværksgruppe forudsætter et virksomhedsmedlemskab af Byens Netværk
Facilitering og kontakt
Netværksgruppen Din, min og vores by København er faciliteret af Byens Netværk v/ Lisbet Fibiger.
Din, min og vores by Aarhus er faciliteret af Byens Netværk v/ Eva Elisabeth Østergaard.
Kontakt os og hør nærmere, hvis du har spørgsmål til eller kunne tænke dig en plads i en af grupperne.
Din, min og vores by København
er repræsenteret ved følgende virksomheder:
BARK Rådgivning
COWI
Frederiksberg Kommune
Grandville
KAB
Kuben Management
Lendager Group
Odds & Ends
PensionDanmark
Plads
Realdania
Roskilde Kommune
Rødovre Kommune
Smith Innovation
Din, min og vores by Aarhus
er repræsenteret ved følgende virksomheder:
A. Enggaard
Aarhus Arkitektskole
Aarhus Kommune
Aarsleff
DAHL Advokatpartnerskab
ERIK Arkitekter
Grandville
Lejerbo
LINK Arkitektur
NCC
Nordstern