print logo
Byens netværk

Nye boliger i Ny Ellebjerg



Fotoreportage

Tag med til Ny Ellebjerg, en bydel i rivende udvikling, hvor Boligselskabet AKB netop har opført en ny boligafdeling med fokus på mangfoldighed, byliv og bæredygtighed.

Den sydlige del af Valby omkring Ny Ellebjerg Station er i rivende udvikling, og en ny, attraktiv bydel er ved at tage form i et af Københavns mest interessante områder – ’Den Røde By’, Valby’s tidligere industrikvarter.

Området er beliggende syd for Toftegårds Plads og er præget af de karakteristiske, gamle industribygninger, der efter renovering er omdannet til kreative formål og nu huser bl.a. tegnestuer, designvirksomheder, film- og produktionsselskaber, fotoatelier mm.

Midt i dette kvarter, for enden af de små rækkehuse i Trekronergade, ligger Boligselskabet AKB, Københavns nye boligafdeling, Ny Ellebjerg.

En mangfoldig lille by
Hovedidéen i byggeriet er at skabe forskellige boligformer og dermed give mulighed for, at mange slags mennesker kan mødes ‒ som i en lille by. Derfor har Ny Ellebjerg, foruden familie- og singleboliger samt børneinstitutioner, også bofælleskaber for psykisk udviklingshæmmede og atelierlokaler.

Ny Ellebjerg består af to bygninger. Alle boliger har direkte adgang fra tage og tagterrasser. Hensigten er at skabe byboliger, som ’stablede rækkehuse’, med egen indgang direkte fra et fællesareal og med fælles mødesteder i modsætning til den traditionelle opgangslejlighed. Boligerne er individuelt udformet med en stor mangfoldighed i boligtyper, som spænder fra fireværelses familieboliger i to plan til penthouseboliger, singleboliger, kunstnerboliger med eget atelier og kontorlokale.

Derudover er bæredygtighed og økologi integreret på mange niveauer: Væggene er højisolerede, der er solceller på taget og ventilationsluften varmegenvindes, hvilket samlet set giver et meget lavt varmeforbrug. Der anvendes robuste og langtidssikrede materialer, fleksible konstruktionsprincipper og forsinkelse af regnvandet. Grønne tage og tagterrasser giver et godt mikroklima og mulighed for at bo tæt sammen i byen.

Fakta:
Bygherre: Boligselskabet AKB, København
Byggeforretningsfører: KAB
Hovedentreprise: W. Lynggaard Petersen
Totalrådgiver: DOMINIA
Arkitekt og Landskab: Tegnestuen Vandkunsten


Foto: Ny Ellebjerg, Vandkunsten



Program

  • 15:00
    Velkommen v/ Byens Netværk og KAB
  • 15:15
    Introduktion til Ny Ellebjerg v/ Jonas Mørch Cohen, KAB Om rammerne for projektet v/ Jesper Birn Lindeberg, KAB Om de arkitektoniske overvejelser v/Kim Dalgaard, Vandkunsten
  • 15:45
    Rundvisning i mock-up lejligheder
  • 17:00
    Netværk og forfriskning
  • 17:30
    Arrangementet slutter

Praktisk information

Dato og tid

08/04 2014 15:00 - 17:30

Adresse

Ny Ellebjerg Carl Jacobsensvej 21
2500 Valby

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

08/04 2014 15:00 - 17:30

Adresse

Ny Ellebjerg Carl Jacobsensvej 21
2500 Valby

Kontakt


footer image byens netværk