print logo
Byens netværk

M/S Museet for Søfart


Foto: M/S Museet for Søfart, Jacob Ehrbahn /Kilde: Politiken

Fotoreportage

Kom med Byens Netværk på besøg i M/S Museet for Søfart - en spektakulær museumsbygning placeret under jorden omkring den gamle tørdok mellem Kulturværftet og Kronborg i Helsingør.

M/S Museet for Søfart
M/S Museet for Søfart er tegnet af arkitektfirmaet BIG Bjarke Ingels Group. Museet er placeret under jorden omkring den gamle tørdok fra Helsingør Skibsværft. Derved bevares den gamle dok som et historisk industrimonument, der står som et åbent, udendørs udstillingsrum og eventspace.

Museet er bygget nede i og langs indersiden af den 150 meter lange dok, mens selve dokken er et uderum til store udstillingsdele og forskellige arrangementer. Adgang til bygningen sker via broer spændt ud over dokrummet. Gulvet i udstillingsarealet er svagt faldende, så de besøgende vil bevæge sig rundt i huset og samtidig gå nedad i en spiral. Her er sømandstatoveringer, torpedoer og en MÆRSK-container med til at sætte scenen for 600 års søfartshistorie.

Et kompliceret byggeri
Teknisk har det været et kolossalt kompliceret byggeri. Selve sikringen af bygningen omfatter blandt andet 461 styk 40 meter dybe jordankre, der sørger for at grundvandet ikke skubber bygningen op af sit hul. Ankrene stikker op i hele dokkens gårdrum.

Med Søfartsmuseet er den store omdannelse af Helsingør Havn fra skibsværft til kulturhavn afsluttet. Hovedmotivet i planen er Kronborg, der er kommet på Unesco’s Verdensarvliste.

Fakta:
Bygherre: Maritim Museum Byg
Arkitekt: BIG
Ingeniør: Rambøll
Entreprenører: Pihl & Søn, Jakon og Helbo
Udstillingsdesign: Kossmann Dejong
Størrelse 6.500 m2
 



Program

  • 09:00
    Ankomst, kaffe og croissanter
  • 09:15
    Velkommen v/ Byens Netværk Velkommen v/ M/S Museet for Søfart
  • 09:20
    Om M/S Museet for Søfart v/ David Zahle, BIG
  • 10:00
    Rundvisning i huset og udstillingerne
  • 11:00
    Arrangementet slutter - men du må gerne blive og tage en tur til i udstillingerne på egen hånd, hvis du har tid og lyst

Praktisk information

Dato og tid

20/02 2014 09:00 - 11:00

Adresse

M/S Museet for Søfart Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

20/02 2014 09:00 - 11:00

Adresse

M/S Museet for Søfart Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør

Kontakt


footer image byens netværk