print logo

Stenhård kvinde i Mellemøsten - online oplæg v/ Susan Moser


Ekspert i natursten. Verdensførende rådgiver. Succesfuld forretningskvinde. Og eventyrer. Susan Moser er en kvinde af mange titler. Men hun er også kvinde, der arbejder i en mandsdomineret verden i Mellemøsten. Hør om Susan Mosers arbejdsliv, projekter og erfaringer fra Mellemøsten - og få undervejs indblik i hendes personlige historie om at kombinere forretning og eventyr. 

Deltagerliste (opdateret 25.05.2021)

Luk fuld beskrivelse

Susan Moser er verdensførende og verdenskendt ekspert i natursten og grundlægger af virksomheden Moser & Moser. I mere end 30 år har hun løst opgaver kloden over for bygherrer og arkitekter, der går ind for bæredygtig kvalitet. Både herhjemme på bygninger som Amalienborg, Operahuset og Nationalbanken, men også på utallige opgaver i blandt andet Mellemøsten.

Herunder blandt andet en bygning i Riyadh i Saudi-Arabien, der er beklædt med 18.000 m2 italiensk klassisk romersk travertin og et 500 meter langt og ni etager højt shoppingcenter i Abu Dhabi, hvor der er brugt over 30 forskellige typer natursten i hundredvis af konstellationer, opsætningsmetoder og overfladeforarbejdninger.

Men hvordan er det at arbejde som kvindelig rådgiver i et ekstremt mandsdomineret miljø i Mellemøsten? 

Kom med Susan Moser på en virtuel tur til Mellemøsten, når vi får et spændende blik ind i hendes arbejdsliv og rolle som ikke bare verdensledende rådgiver inden for natursten, men også som rådgiver i en del af verden, hvor ens køn ikke er uden betydning. I et onlibe foredrag skal vi høre om Mosers vej ind i Mellemøsten og se eksempler på nogle af de projekter, hun har været rådgiver på i bl.a. Saudi-Arabien og Abu Dhabi.   

Ud over at være forretningskvinde er Susan Moser også medlem af bestyrelsen i Kvindelige Eventyreres Klub, og undervejs kommer vi også til at høre Mosers personlige historie om at kombinere forretning og eventyr.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter oplægget, som holdes online via Teams
 

Susan Moser er aktuel med bogen ”En eventyrers fortællinger: Tro, sten og kærlighed”. En novellesamling med mange korte historier om oplevelser, hændelser og tanker fra hendes spændende og aktive liv.


Sådan foregår det: 

  • Du tilmelder dig arrangementet via tilmeldingsformularen
  • Er du ikke medlem, men vil du - eller en du kender - gerne deltage i arrangementet, kan du anmode om en gæsteplads ved at skrive en mail til Katja på kbe@byensnetvaerk.dk
  • Oplægget bliver holdt via Micosoft Teams. Du modtager et link til mødet på mail et par dage før afholdelsen

 



Program

  • 15:30 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 15:35 Oplæg v/ Susan Moser, adm. direktør i Moser & Moser
  • 16:15 Spørgsmål
  • 16:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

16/06 2021 15:30 - 16:30

Adresse

Microsoft Teams - online event. Du modtager et link forud for mødet

Deltagerantal

100

Mødested

Hjemme hos dig selv

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

16/06 2021 15:30 - 16:30

Adresse

Microsoft Teams - online event. Du modtager et link forud for mødet

Deltagerantal

100

Mødested

Hjemme hos dig selv

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk