print logo

TOGETHER Architecture

april 2023


   

 

 

FREMTIDENS RUM ER SOCIALE RUM

Vi hedder TOGETHER, fordi vi helt bogstaveligt bringer mennesker sammen. Vi ved fra forskning indenfor helende arkitektur, at de sociale rum har en afgørende betydning for menneskers trivsel. Desværre er det ikke altid, at de indtænkes i arkitekturen. Helt konkret viser Sundhedsstyrelsens undersøgelser, at stress og ensomhed stiger i befolkningen, og det gør vi aktivt noget ved med bevidst brug af Adfærdsarkitektur.

Vi forbedrer oplevelsen af virksomhedernes kontorfaciliteter og understøtter sociale relationer - og så vi skaber gode rum for interaktion og relationer i bofællesskaber. Det er der flere gode grunde til at forbedre, da Realdanias undersøgelse fra 2016 viser, at 93% af de ældre, der flytter i bofællesskab, oplever øget livskvalitet og 76% oplever forbedrede sociale relationer.

For os er Adfærdsarkitektur en strategisk tilgang til arkitektur, hvor du bruger arkitekturen til at forbedre de relationer, der opstår mellem mennesker - og som både har indvirkning på vores trivsel og på vores pengepung. Det betyder, at fremtidens rum er sociale rum.

Seniorboligfællesskabet Balancen i Ry er et rigtigt godt eksempel på et projekt, hvor det er fællesfaciliteterne, der i høj grad skaber fællesskabet. Her det centrale rum, hvor beboerne dyrker yoga, mødes til morgensang og fællesspisning. TOGETHER har haft ansvar for brugerinvolvering og indretningen af alle fællesarealer; Fælleshus, gæsteværelser, orangeri og værksted.

ADFÆRDSARKITEKTUR SOM STRATEGISK FORRETNINGSPARAMETER

Vi designer for det hele menneske, og vores løsninger er bæredygtige, evidensbaserede og sanselige. Vi indtænker virksomhedens Adfærdsarkitektur som et strategisk forretningsparameter på linje med IT, Marketing, Salg og HR. Hvilket betyder, at vi aktivt kan benytte virksomhedens kvadratmetre til at udvikle virksomhedens forretning og brand.

Vores projekt for NGO’en Hjerteforeningen viser, hvordan Hjerteforeningen bruger deres hovedkontor som en aktiv udvikling af deres virksomhed. Projektet har til formål at skabe sammenhæng mellem den fysiske indretning af virksomhedens hovedkontor og forretningsstrategien. Vi starter projektet med en baseline måling af medarbejdernes vurdering af indretningen. Det er vigtigt for projektets succes, at baseline målingen bliver forbedret.

Resultaterne af medarbejderundersøgelsen viser en forbedring fra en vurdering på mellem 5-6 point til en vurdering på mellem 8-9 point ud af 10 på alle parametre. Samtidig udtaler nye medarbejdere, at indretningen bidrager til, at de valgte jobbet til fordel for andre jobs. Endvidere kunne Hjerteforeningen spare en lokation væk i København på grund af den optimerede brug af hovedkontorets kvadratmetre.

SAMSKABELSE ER BÆREDYGTIGT

Vi arbejder i en unik partnerbaseret samskabelsesform og sidder typisk ikke overfor vores kunder, men ved siden af dem. Vi er voldsomt optagede af fremtidens arbejdsliv, og eksperimenterer selv i samarbejdsformer som sprint og dedikeret fordybelsestid. Vi afprøver også mødefri dage og fleksible arbejdstider. På den måde får vi hands-on viden, vi kan videregive til vores kunder.

Bæredygtighed er en vigtig grundsten i vores Adfærdsarkitektur. Og vi indarbejder både social, fysisk og psykisk bæredygtighed i vores løsninger.

I projektet for Hjerteforeningen har vi valgt en bæredygtighedsstrategi, der implicerer at indkøbe vintage møbler fremfor kun nye møbler samt upcycle skrive- og mødeborde, en meget høj grad af medarbejderinvolvering for at sikre den sociale trivsel, og ikke mindst skabe et attraktivt socialt mødested midt i virksomheden, der danner ramme for uformelle og formelle aktiviteter.

I Seniorboligfællesskabet Balancen er én af grundstenene i bæredygtighedsstrategien beboernes egne donationer til fællesskabet. Som klaveret, der danner baggrund for morgensangen og giver ejerskab blandt beboergruppen.

Hvorfor er vi en del af Byens Netværk

I TOGETHER Architecture er vi videnssøgende og netværksdrevne. Derfor er det naturligt for os at være medlemmer i Byens Netværk. Og vi vil gerne bidrage med aktive diskussioner og fremtidige oplæg - en del af vores virksomhed er aktiv vidensdeling, så vi vil gerne både vise projekter og dele viden om trends og forskning.

Vil du vide mere om TOGETHER Architecture?

I 2019 stifter Frederikke Aagaard (arkitekt og TV-vært) og Anne Marie Tommerup (arkitekt og Executive Master i Business Administration) TOGETHER Architecture. Vi holder til midt i det gamle, skæve Gammel Strand i centrum af København, og her tænker vi fremtidens arkitektur og indretning. På kontoret er vi nu to partnere og tre ansatte.

Anne Marie Tommerup
Administrerende Direktør, Adfærdsarkitekt
amt@togetherarchitecture.com
Telefon: 4277 0193

Frederikke Aagaard
Kreativ Direktør, Adfærdsarkitekt
faa@togetherarchitecture.com
Telefon: 2847 8545

Læs mere på togetherarchitecture.com

BOGL marts 2024

footer image byens netværk