print logo

Fra kommunehospital til ny universitetscampus Aarhus


Det gamle kommunehospital i Aarhus undergår for øjeblikket en gennemgribende transformation, hvor de oprindelige bygninger fra 1930’erne og 1950’erne bliver omdannet til en ny og levende universitetscampus. Kom med og se, hvordan den kommende universitetsby tager form, når Byens Netværk sammen med FEAS og AART besøger området.

Deltagerliste (opdateret 29.04)

 

Luk fuld beskrivelse

I samarbejde med Aarhus Universitet omdanner Forskningsfondens Ejendomsselskab, FEAS, det tidligere Aarhus Kommunehospital til et nyt bynært campusområde på ca. 143.000 m2, der fremover vil gå under navnet Universitetsbyen.

Med udviklingen af Universitetsbyen vil Aarhus Universitet kunne fastholde og udbygge sin unikke position som en by-integreret campus med et forsknings- og undervisningsmiljø af høj international klasse.

Universitetsbyen er et helt unikt eksempel på storskala reuse af vores bygningsarv med øje for bæredygtighed, bevaringsværdig arkitektur og indretning af attraktive arbejds- og studiemiljøer, som kan tiltrække dygtige og engagerede studerende og medarbejdere.

På arrangementet skal vi høre Anita Bentzen fra FEAS fortælle om visionerne for den ny universitetscampus. Herefter vil Torben Skovbjerg, arkitekt og CEO i AART fortælle om helhedsplanen, delprojekterne og de tanker, der ligger til grund for omdannelsen af stedets arkitektur.  

Efter oplæggene går vi på opdagelse i den nye universitetsby, hvor vi ser eksempler på den fysiske transformation og bevaring af området samt hører om arbejdet med aktivering og borgerinddragelse. Bemærk, at det er et byggepladsbesøg, men sikkerhedsudstyr kan lånes på stedet.


Mere om projektet
Udviklingsplanen bygger på et stærkt fokus på udvekslingen mellem by og universitet - alt sammen for at styrke fortællingen om Aarhus, nationalt og internationalt, som en levende og attraktiv universitetsby til glæde for både studerende, forskere, borgere og virksomheder.

Med nænsom renovering og ombygning af de oprindelige bygninger fra 1930’erne og 1950’erne, nedrivning af senere opførte ’knopskydninger’, nybygninger, pladsdannelser og tunneler under Nørrebrogade er visionen at skabe en sammenhængende arkitektonisk og funktionsmæssig campus forankret i universitetets og kommunehospitalets ikoniske gule og røde teglarkitektur. De fysiske rammer skal reflektere universitetets vision om et læringsmiljø, der bl.a. fremmer integration mellem forskning og undervisning, fremmer fleksible undervisningsformer og fremmer samarbejde med erhvervslivet.

Den gennemgribende udvikling forventes at løbe over en periode på op til 15 år.

Byområdet er præcertificeret til DGNB Guld, hvilket betyder, at der i projektet bl.a. vil blive målt på alt det, der er mellem bygningerne – dvs. mikroklima, livscyklus, biodiversitet, klimatilpasning, forsyning, borgerinddragelse osv.


Projektteam
Bygherre: FEAS
Bygherrerådgiver: Rambøll
Entreprenør: A. Enggaard A/S
Arkitektrådgiver: AART
Landskabsarkitekt: LYTT

Fotos og rederinger af Universitetsbyen venligst udlånt af FEAS og AART
 

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Vælg venligst en mulighed fra listen

Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 15:30 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:40 Introduktion til FEAS og fonden og den samlede vision for Universitetsbyen v. Anita Bentzen, projektchef FEAS
  • 16:00 Helhedsplanen og delprojekterne - hvordan viderefører og fornyer vi historien? v. Torben Skovbjerg, arkitekt og CEO, AART
  • 16:15 Rundtur i universitetsbyen v. Torben og Anita
  • 17:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

14/05 2024 15:00 - 17:30

Adresse

Peter Sabroes Gade 21
8000 Aarhus C

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes i besøgscentret

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629

Praktisk information

Dato og tid

14/05 2024 15:00 - 17:30

Adresse

Peter Sabroes Gade 21
8000 Aarhus C

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes i besøgscentret

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629

footer image byens netværk