Byggeriet er en af de største klimasyndere på verdensplan. Vi bygger, river ned og smider væk, som om ressourcerne aldrig slipper op. Men en ny bevægelse vinder frem – vi begynder at bygge cirkulært. Flere steder gentænkes design og byggeri for at udnytte det, vi allerede har skabt. Gamle bygninger bevares, og genanvendte materialer får nye funktioner.
Hvordan kan vi genfinde skønheden i genbrug og skabe en fremtid, hvor det brugte får nyt liv og nye cirkulære materialer giver ny værdi?
I DACs aktuelle udstilling Genbrug! kan man opleve, hvordan vi kan bygge smukkere, smartere og mere bæredygtigt ved at bruge det, vi allerede har. Genbrug er nemlig både en nødvendighed og et potentiale, men det kræver, at vi skal tænke nyt – sammen.
Vi får en guidet omvisning i udstillingen med seniorkurator Victoria Diemer Bennetzen, Dansk Arkitektur Center (DAC).
"Vi er nødt til at gøre op med idéen om, at nyt altid er bedre. Byggesektoren er en af verdens største forbrugere af råstoffer, og samtidig en af de største producenter af affald. Det handler om at passe på det, vi allerede har skabt, genfinde værdien i det vi plejer at smide ud og bruge det - igen og igen. Det handler ikke om at give afkald, men om at skabe på en ny måde, at begynde at holde af ting på en anden måde, og måske endda foretrække ting man ellers ville have overset eller afvist”, seniorkurator Victoria Diemer Bennetzen, DAC
Læs mere om udstillingen her.
Kilde: Dansk Arkitektur Center (DAC)
Fotokredeitering: Rasmus Hjortshøj
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.
Dato og tid
26/06 2025 09:00 - 10:30
Adresse
DAC, Bryghuspladsen 10
1473 København K
Deltagerantal
25
Mødested
Vi mødes nedenfor trappen ved indgangen til DAC
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973