print logo

Byens Podcast: Kan digitalisering fremme den grønne omstilling?

Udgivet d. 22. maj 2025

Byggeriet står midt i en dobbelt transition: Vi skal både blive grønnere - og smartere. Men kan digitalisering og grøn omstilling overhovedet gå hånd i hånd?

I denne udgave af Byens Podcast stiller vi skarpt på de store linjer: Hvordan bevæger teknologien sig ind i byggeriets værdikæder - og kan den overhovedet hjælpe os til at bygge mere bæredygtigt?

LYT TIL PODCASTEN HER

Vi taler med Christina Hvid fra Molio og Michael Ambjørn fra PropTech Denmark, der gør os klogere på udvikling og tendenser indenfor AI og Proptech. Hvordan ser markedet ud, hvilke barrierer står vi overfor, og hvad skal der til for, at vi for alvor kan tale om en ”dobbelt transition”, hvor digitalisering understøtter den grønne omstilling? Vi skal også høre fra to software udbydere, hvordan deres produkter fungerer i praksis, og så skal vi høre, hvordan en virksomhed som ATP bruger software og digitale modeller til at måle og monitorere deres ejendomme og dermed skubbe byggeriet i en grønnere retning.

Tag med Byens Podcast ind i byggeriets digitale maskinrum og hør, hvordan ny teknologi, AI og digitale modeller i disse år bevæger sig ind i byggeriets faser og værdikæder - fra design og materialevalg til drift og genbrug.

I podcasten kan du høre:

Christina Hvid, adm. direktør i Molio - Byggeriets Videnscenter
Michael Ambjørn, CEO i Proptech Danmark
Peter Hebin Bruun, Head of ESG, ATP Ejendomme.
Signe Helth, kommunikations- og markedsansvarlig hos Heartwood
Nabil B. Chaykh, stifter og direktør i Real-Time LCA
 

Varighed 59 min

Byens Podcast er produceret af Byens Netværk – og  tilrettelagt af Lisbet Fibiger og Lasse Soll Sunde.
 

footer image byens netværk