print logo

Ripple Residence – banebrydende etagebyggeri i CLT

I Nordhavn er et nyt etagebyggeri undervejs, der er blandt de mest CO2-reducerede af sin slags i Danmark. Vi tager på byggepladsbesøg til det ambitiøse Ripple Residence, der opføres med CLT og med fokus på at inspirere til mere bæredygtigt byggeri.

 

Luk fuld beskrivelse

Træ besidder et enormt potentiale som byggemateriale på grund af sin evne til at lagre CO2. Derfor er træ også omdrejningspunktet i Nreps nye, banebrydende etagebyggeri Ripple Residence, der forventes at have en CO2-udledning på 5 kg CO2 pr. m2 pr. år, hvilket er lavere end de nye, skærpede lovkrav. Navnet ‘Ripple Residence’ er derfor også en reference til projektets ambition om, at det vil ”sprede sig som ringe i vandet” og inspirere til lignende praksis på tværs af branchen, hvilket Nrep også søger ved at lade tegninger, byggeplaner og erfaringer fra projektet blive offentligt tilgængelige.

Ripple Residence er tegnet af Henning Larsen og er et samlet byggeri på 13.100 m2 med 115 ejerlejligheder på 52-209 m2, et fællesrum og to erhvervslejemål. Byggeriet forener omtanke, æstetik og komfort og er skabt med omtanke for både fortid, nutid og fremtid. Dette med en trækonstruktion, der kan skilles ad og genanvendes, ligesom der vil blive genbrugt materialer fra den gamle Bruun Rasmussen-bygning. Derudover vil byggeriet være næsten energiselvforsynende i kraft af jordspyd, varmepumpe og solceller.

CLT

På Ripple Residence bliver CLT brugt i:

  • Dæk og bærende konstruktioner
  • Indvendige vægge
  • Dele af facaderne
  • Elevatorskakte
  • Trapper og trappekerner

Al CLT leveres af CLT Denmark. CLT eller Cross-Laminated Timber består af flere lag trælameller, der er lagt vinkelret på hinanden og limet sammen for at skabe en styrke og stabilitet, der kan bruges til konstruktioner af vægge, gulv, loft og tag.

På grund af sin konstruktion er CLT både stærkt og relativt let, hvilket gør det lettere at arbejde med og transportere. CLT-elementer fremstilles præcist på en fabrik og kan derefter hurtigt monteres på byggepladsen. 

Arbejdet med råhuset gik i gang i marts og forventes at tage ca. 8 måneder. Byggeriet af Ripple Residence foregår under totaloverdækningen SiteCover, der dels sikrer en optimal byggeplads, men også en optimeret byggeproces, da træet undgår at få fugt.

Sammen med Nrep, CLT Denmark, Henning Larsen og 5E BYG hører vi om visionerne, de arkitektoniske greb og byggeprocessen for byggeriet samt om de tekniske og miljømæssige fordele ved CLT.

Byggeriet forventes certificeret til minimum DGNB Guld og forventet DGNB Platin og Planet.

Projektet forventes færdigt til indflytning medio 2026.

Kilder: Henning Larsen, CLT Denmark, Nrep

Læs også mere på ripple-residence.dk

Fotokreditering: Fotos fra byggepladsen (maj 2025) af CLT Denmark. Renderinger af Henning Larsen.
 

Bemærk at det er et byggepladsbesøg, og at du selv skal medbringe sikkerhedsudstyr (hjelm, sikkerhedssko og vest) for at deltage.


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 15:00 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:15 Om Ripple Residence – bæredygtighedsprofil og videndeling v/ Lars Henriksen, Investment developer, NREP
  • 15:30 Om Ripple Residence – design og materialer v/ Peter Tegner, Project Manager, Constructing Architect, Henning Larsen
  • 15:45 CLT i Ripple Residence v/ Bastian Zachariassen, Projekterings- og projektleder, CLT Denmark
  • 16:10 Vi går ind på byggepladsen
  • 16:15 Rundtur på byggepladsen v/ CLT Denmark, Henning Larsen og Kasper Rogild Svendsen, Projektleder, Ingeniør, 5E BYG
  • 17:00 Dialog & netværk
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

21/08 2025 15:00 - 17:30

Adresse

Helsinkigade 5
2150 Nordhavn

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes ved 5E Byg skurbyen til venstre for SiteCover

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

21/08 2025 15:00 - 17:30

Adresse

Helsinkigade 5
2150 Nordhavn

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes ved 5E Byg skurbyen til venstre for SiteCover

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk