Virksomheder i byggebranchen bliver i stigende grad mødt af krav om at kunne dokumentere sine bæredygtighedsindsatser inden for miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G) – fra kunder, myndigheder og finansielle institutioner.
Samtidig er EU med Omnibus-pakken gået i gang med at forenkle rapporteringskravene på bæredygtighedsområdet, så et solidt kendskab til ESG og Klimakrav er en forudsætning for at kunne navigere og vinde terræn i fremtidens byggebranche.
Derfor inviterer Byens Netværk og Spangenberg & Madsen til et arrangement om klimakrav og ESG som driver for fremtidens bygninger.
Vi får oplæg af Frank Dam Hansen, Ejendomskundedirektør hos Danske Bank Finanscenter Østjylland, der sætter os ind i, hvordan ESG og klimakrav spiller ind i bankernes vurderinger af ejendoms- og byggeprojekter. Derefter vil Esben Kjeldsen, CEO hos Ejendomsselskabet Olav de Linde, gøre os klogere på, hvordan ejendomsselskabet arbejder strategisk med ESG. Afslutningsvist vil Peter Yde Nielsen, afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen give et bud på, hvordan vi konkret kan arbejde med teknik, kvalitet og bæredygtighed i bygge- og ejendomsprojekter.
Tag din kollega eller gode samarbejdspartner under armen, når vi slår dørene op til en faglig eftermiddag i rammerne af ESG.
Dato og tid
09/12 2025 15:00 - 17:00
Adresse
Søren Frichs Vej 38A
8230 Aarhus
Deltagerantal
50
Mødested
Spangenberg og Madsen
Kontakt
eoe@byensnetvaerk.dk
Eva Østergaard, tlf. 53854727