Over tre eftermiddage inviterer Byens Netværk, Molt Wengel og Rådet for Bæredygtigt Byggeri til samtalesalon i Aarhus, hvor vi i godt brancheselskab tager hul på tre af de vigtigste samtaler relateret til byggeriets store omstilling. Der er plads til store visioner, realitetstjek og nørderier i dybden, og ambitionen er, at vi forlader salonen med kampgejst og opsmøgede ærmer.
Til den første salon i marts havde vi fokus på vores eksisterende bygninger, og når vi mødes til anden samtalesalon, stiller vi skarpt på samarbejdsformer i de nye byggeprocesser. For bygge- og ejendomsbranchen står over for et paradigmeskifte, hvor det især handler om at bygge med større hensyn til jordens ressourcer. Et sådant skifte nødvendiggør et tættere, tidligere og mere tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører i byggeprocessen. Hvis branchen skal lykkes med at stille krav om og levere på ambitiøse bæredygtighedstiltag, kræver det tidligt og fælles fokus.
Til denne anden salon i rækken undersøger vi spørgsmål som: Hvordan sikrer vi, at den rette viden bringes i spil på det rigtige tidspunkt? Hvordan skaber vi en fælles forståelse for ambitioner og prioriteringer i projektets tidlige faser? Og hvordan sikrer vi, at også de sociale aspekter af bæredygtighed er til stede?
Vær med, når vi slår dørene op til den første samtalesalon og sætter gang i samtalen.
Programmet er under udarbejdelse og bliver offentliggjort snarest! Men du kan allerede nu melde dig til og sikre dig en plads, når vi fortsætter samtalen til maj.
Dato og tid
07/05 2026 15:00 - 17:00
Adresse
Kannikegade 16B, 1.sal
8000 Aarhus C
Deltagerantal
40
Mødested
Molt Wengel
Kontakt
eoe@byensnetvaerk.dk
Eva Østergaard, tlf. 53854727