
KEH Gruppen er en dansk Facility Management-virksomhed med base i Glostrup og med aktiviteter på tværs af Danmark. Med 45 medarbejdere og ansvar for drift og vedligehold af over 9.000 boligenheder er vi en af de stærkere aktører inden for professionel ejendomsdrift i Danmark.
Vi arbejder tæt sammen med boligforeninger, ejendomsselskaber og private bygherrer om alt fra daglig drift og grønne arealer til renovering, fraflytning og tekniske installationer. Det er opgaver, der kræver både faglig dybde og et godt øje for helheden – for god ejendomsdrift handler ikke kun om at holde tingene kørende, men om at skabe trygge og velfungerende rammer for de mennesker, der bor og opholder sig i ejendommene.

– Facility management og daglig ejendomsdrift
– Grønne arealer og udenomsarealer
– Renovering, vedligehold og håndværksydelser
– Fraflytningssyn og istandsættelse
– Teknisk rådgivning og projektledelse
I 2025 udgav KEH Gruppen sin første ESG-rapport – et konkret udtryk for, at bæredygtighed ikke er et tillæg til vores arbejde, men en integreret del af det. Vi arbejder løbende med at reducere ressourceforbrug, øge genanvendelse og understøtte grøn certificering hos vores kunder. Vi hjælper bl.a. med DGNB-certificering og har udviklet biodiversitetstiltag med diverse samarbejdspartnere.

Vi er blevet en del af Byens Netværk, fordi vi tror på værdien af at møde andre fagfolk, der arbejder med de samme byer og bygninger som os – bare fra en anden vinkel. Vi håber at bidrage med perspektiver fra den daglige drift og vi ser frem til at lære af de mange faglige miljøer, der er samlet i netværket. For os handler det om at bygge relationer, der på sigt gør vores byer og ejendomme bedre.