På grænsen mellem Aarhus Midtby og Aarhus Ø vokser en ny byport frem. Et svævende vartegn, som skal forbinde det gamle og det nye Aarhus. Hængslet er et lavt byggeri, men ligger på en bakke, hvor der er udsigt over både havnen og Aarhus bugt.
Bygningen struktureres ud fra de bevægelser, der opstår i byens rum, og netop byliv er omdrejningspunktet for Hængslet. Den fem etager høje bygning placeres på søjler, hvorunder der dannes et opholdsrum for byens borgere. Helt nede i bunden af bygningen etableres en markedshal med madmarked og genbrugsmarked. På toppen af bygningens kontoretager huser penthouse-etagen kantine og restaurant. Hængslet er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og har AAA United som bygherre.
Til dette arrangement kan du drikke din morgenkaffe i godt brancheselskab og komme på byggepladsbesøg til byens nye vartegn. Sammen med Jacob Kornum, Architect, Associate Partner, Dorte Mandrup Arkitekter, og Thomas Vinding Andersen, projekt- og byggepladschef hos Arpe Kjeldsholm, bliver vi klogere på den komplekse bygning og får syn for sagen, når vi trækker i sikkerhedsudstyret og går ud på pladsen.
Bygherre: AAA United A/S
Hovedentreprenør: Arpe Kjeldsholm / 5E Byg
Underentreprenør: EMR Murer & Entreprenør A/S
Bygherrerådgiver: Rambøll
Arkitekt: Dorte Mandrup A/S
Landskabsarkitekt: Henning Larsen
Kilder: Aarhus Kommune, Arpe Kjeldsholm, Byrummonitor, Aarhus Arkitektturuge
Visuliseringer: KVANT - 1 & Dorte Mandrup
Dato og tid
01/10 2026 08:30 - 10:30
Adresse
Sverigesgade 3
8000 Aarhus C
Deltagerantal
25
Kontakt
eoe@byensnetvaerk.dk
Eva Østergaard, tlf. 53854727