print logo

Læringshuset Nærheden – fremtidens skole


Vi tager turen til den nye bydel Nærheden mellem Høje-Taastrup og Hedehusene for at se og høre om fremtidens skole i fremtidens forstad. Læringshuset Nærheden er en helt ny måde at bygge skole på og er designet til fremtidens undervisning. Sammen med arkitekt og entreprenør hører vi om samarbejdsformen og de nye arkitektoniske visioner for læring.

Deltagerliste (opdateret 14.10.21)

Fotoreportage

 

Luk fuld beskrivelse

Nærheden er fremtidens bæredygtige forstad beliggende på kanten af Hedehusene by og det åbne land.

Udviklingsplanen for Nærheden udstikker rammerne for en ny forstadstype, der kombinerer byens tæthed og byliv med forstadens grønne kvaliteter. I 2018 flyttede de første beboere ind i den nye bydel, der udvikles i etaper. Mens mange af byggeprojekterne allerede står færdige, er andre fortsat undervejs og på sigt vil Nærheden danne hjem for 7000 beboere i 2028. Byggeprojekterne består af 3000 boliger, detailhandel, idrætsfaciliteter og erhverv – og i efteråret åbner en helt ny skole i det nye bykvarter.

Læringshuset Nærheden
Læringshuset Nærheden er den første skole i Danmark, hvor arkitektur, pædagogik og læring er udviklet i tæt samspil med fokus på fremtidens kompetencer.

Med byggeriet af Læringshuset i Nærheden, der bliver 15.500 m2 stort, er Høje-Taastrup Kommune i fuld gang med at skabe rammerne for, hvordan arkitekturen kan danne ramme for og interagere med fremtidens læringsstile samt skabe en bygning, der er forankret i sit nærmiljø med en stærk rumlig identitet.

Læringshuset, der kommer til at rumme elever fra 0.-9. klasse, er fra første streg til sidste sten designet til undervisning i fremtidens kompetencer, og vil blandt andet bestå af større fællesrum, som kan bruges til arrangementer og udstillinger med mere. Derudover vil der være forskellige værksteder, laboratorier og studier til rådighed. En slags faglokaler, hvor flere fag kan spille sammen samtidig. Byggeriet indeholder desuden en integreret daginstitution og idrætshal.

Arkitekturen bryder fuldstændigt med den traditionelle skole. Bygningen i sig selv er et læringsværktøj, der kan inspirere og vække nysgerrigheden hos brugerne, uanset alder og baggrund, samtidig med at det er fleksibelt, så det også i fremtiden kan understøtte nye læringsstile.

BEMÆRK at vi ser skolen inden den åbner, og mens inventaret/indretningen er under færdiggørelse


Projektdetaljer

Bygherre: Høje-Taastrup Kommune

Arkitekter: Christensen & Co. Arkitekter, Kjaer & Richter

Landskabsarkitekt: 1:1 Landskab

Rådgivende ingeniør: Oluf Jørgensen A/S

Udførelse: BAM Danmark A/S


I 2013 stiftede Realdania By & Byg og Høje-Taastrup Kommune det fælles selskab NærHeden P/S, der står for udviklingen af Nærheden.


Kilder: NærHeden P/S og Høje-Taastrup Kommune 

Renderinger: Christensen & Co.

 



Program

  • 15:30 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:40 Om udviklingen af Nærheden – fremtidens forstad v/ Lene Madsen, Chefkonsulent, byggemodning, NærHeden P/S
  • 16:00 Læringshuset Nærheden – projekt og proces v/ Rolf Chr. Nielsen, Design- og udviklingsdirektør og Morten Andersen Klareskov, projektleder, BAM Danmark A/S
  • 16:15 Arkitekturen v/ Thomas Nørgaard, partner, Christensen & Co. Arkitekter
  • 16:30 Rundvisning
  • 17:30 Forfriskning og netværk
  • 18:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

14/10 2021 15:30 - 18:00

Adresse

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

Deltagerantal

40

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

14/10 2021 15:30 - 18:00

Adresse

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

Deltagerantal

40

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk