De første neonreklamer dukkede op i København for knapt hundrede år siden, og tanken om, at Irma-hønen en dag skulle holde op med at lægge æg, er for mange københavnere lige så utænkelig som en nedrivning af Eiffeltårnet ville være for pariserne. Tag med forfatteren Stefan Outzen på en virtuel byvandring i Københavns neonlys og få historien om de mest ikoniske vartegn samt nogle af de nye neonskilte, der løbende føjes til byens farverige landskab af 'flydende' ild.
"Megafonen brøler en hilsen til byen
De elektriske projektører kaster deres femfligede stråle
Lige til vejrs som en komethale
Og tegner med ildskrift på skyerne: KØB EN FORDBIL”
Sådan skrev forfatteren Otto Gelsted i 1923 - lettere kritisk, da neonreklamerne med indflydelse fra de moderne amerikanske storbyer så småt begyndte at blive en del af udsmykningen på flere af Københavns bygningsfacader. Det bukkede glasrør og den ufuldstændige streg blev i 1930’erne selve synonymet for den nye stilart Art Deco i kunst, arkitektur og design. Og som med alle større tendenser og strømninger, der indvarslede forandring, så nogle københavnere kritisk til, mens andre omfavnede byens nye elektroniske lyshav som en inciterende indgangsportal til selve fremtiden.
I dag er de gamle ikoniske neonskilte som Irmahønen på Sortedam Dossering, bikuben på Nørreport, termometret på Richs-huset, BT på Trianglen blevet folkeeje, ligesom også Gajolmanden på Vesterbrogade, frøerne på Vibenhus Runddel og pingvinen på Trianglen var det, lige indtil de blev pillet ned.
Heldigvis kommer der hele tiden nye skilte til. Særligt cafeerne har taget neonrørene til sig, og neon har sat sig godt fast i kunsten – ikke mindst i gadekunsten.
Glæd dig til virtuelt guidet tur gennem neonlysets kultur- og byhistorie anført af Stefan Outzen, historiker og forfatter til bogen Neon. Og husk at lægge mærke til de mange nye som gamle lysværker næste gang, du bevæger dig ud i aftenmørket.
Foto: fotograf Helene Helmer fra bogen Neon (2015)
