print logo

Fristaden i fremtiden - ny byudvikling på Christiania


Christiania har sagt ja til en aftale med regeringen om, at der skal bygges 15.000 m2 nye almene boliger på fristaden frem mod 2031. Kom med på besøg i Københavns mest omdiskuterede bydel og hør, hvilke tanker beboerne og deres talsperson, arkitekt Mette Prag, gør sig om fristaden i fremtiden.

Deltagerliste (opdateret 27.10.2022)

Luk fuld beskrivelse


I regeringens udspil til Christiania skal fristaden i de kommende år give plads til opførelsen af 15.000 m2 almene boliger, der skal huse cirka 300 nye beboere. I dag bor der cirka 700 voksne og 150 børn på Christiania, og udvidelsen betyder i praksis, at der skal bygges på et område, der udgør mere end en femtedel af Christianias nuværende størrelse.

I 2012 dannede Christiania en fond, der købte den gamle kaserne, og i 2022 sagde de ja til en tillægsaftale, som giver dem lånemuligheder til at renovere og bygge nyt, samt mulighed for at købe voldanlægget for 67 millioner og dermed spare en lejeudgift på 6,5 millioner kroner om året. Betingelsen fra staten var, at christianitterne til gengæld skal opføre 15.000 m2 almene boliger.


En selvstændig by i byen
Christiania opstod oprindeligt som en selvstændig ”fristad” i kølvandet på 1960'ernes ungdomsoprør, hvor en blandet gruppe borgere besatte det gamle Bådsmandsstræde Kaserne i et oprør mod det etablerede samfund. Med drømmen om et alternativt samfund og ideen om en beboerdrevet bydel organiserede de sig i de gamle kasernebygninger på Christianshavn med alt fra affaldshåndtering, byggekontor, gartnergruppe til børneinstitutioner og sundhedshus, samt lokalt selvstyre med fællesmødet som øverste myndighed,

I dag er fristaden et yndet udflugtsmål for københavnere, danskere og udenlandske turister, der bruger musikstederne, værkstederne eller vil se, hvordan man kan indrette sig alternativt.
 

Fremtidens fristad
Igennem 51 år har Christiania været kastebold i kampen for et selvstyrende samfund uden ejendomsret overfor skiftende regeringers krav om nedlukning og ’normalisering’. Regeringens tillægsaftale lægger op, at de almene boliger skal tilføre Christiania noget nyt uden at bryde med det eksisterende. Men hvem skal i fremtiden styre udviklingen i Christiania? Og kan man bygge 15.000 m2 almene boliger uden at tage pulsen ud af eksperimentet?

Det vrimler allerede med gode bud fra almene bygherrer og kreative arkitekter til, hvordan fristaden og det nye byggeri kan se ud i fremtiden, nye modeller for mere fællesskabsorienteret byggeri - samt en række andre bud, som man kan læse om i bl.a. Byrummonitor.

Men før der kommer konkrete tegninger på bordet, skal christianitterne selv have lov at tænke over hvordan fremtiden kan se ud. Med Byens Netværk tager vi på gåtur på Christiania og hører refleksioner og overvejelser fra bl.a. Christianias talsmand Mette Prag, der selv er arkitekt, samt andre beboere, der er involveret i processen.

 

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.

 



Program

  • 15:30 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 15:40 Fristaden i fremtiden v/ Mette Prag, arkitekt i Plads og talsperson for Christiania
  • 16:00 Rundvisning inkl. walk & talk i området v. Mette Prag
  • 16:30 Netværk og forfriskning i Spiseloppen
  • 17:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

27/10 2022 15:30 - 17:00

Adresse

Bådsmandsstræde 43
1407 København K

Deltagerantal

40

Mødested

Ved opgangen til Spiseloppen

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet mobil: 2234 6629

Praktisk information

Dato og tid

27/10 2022 15:30 - 17:00

Adresse

Bådsmandsstræde 43
1407 København K

Deltagerantal

40

Mødested

Ved opgangen til Spiseloppen

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet mobil: 2234 6629

footer image byens netværk