print logo

Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide


Mary Elizabeths Hospital er Rigshospitalets nyeste byggeri. Her skal alle gravide, børn og unge samles, når byggeriet står klar i 2026. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om visionerne og det arkitektoniske greb for det nye hospital.

Deltagerliste (opdateret 11.07)

Luk fuld beskrivelse

Mary Elizabeths Hospital har som projekt været i gang siden 2014, hvor de første tanker om et hospital for børn, unge og gravide blev tænkt i et unikt samarbejde mellem patienter, pårørende og personale. Det fundament, der blev skabt dengang, er stadig styrende for arbejdet frem mod åbningen i 2026.

Visionen for Mary Elizabeths Hospital er at skabe et banebrydende hospital, der samtidig er trygt og hjemligt for patienter og pårørende.

Set oppefra er bygningens udtryk to hænder, der strækker deres 'fingre' ind i lyset, ind i byen og ud i det grønne. Et symbol på et hospital, der tager hånd om hele familien.

​Bygningen er designet efter fem principper:

Integreret leg – Børn holder ikke op med at lege, fordi de bliver syge. Legen skal derfor gøres til en integreret del af Mary Elizabeths Hospitals design, liv og patientforløb.

Designet til hverdagen – Hverdagen er virkeligheden. Også når man er indlagt. Familiestuer skal gøre det muligt at fortsætte hverdagens rutiner og aktiviteter. Børn kan gå i skole og se deres venner. ​

Se mig, spørg mig, lad mig – Børn og unge har et lige så basalt behov for anerkendelse som voksne. Følelsen af indflydelse på egen situation kan og skal stimuleres på flest mulige områder, så patienternes egne ressourcer og kompetencer understøttes.

Den gode rejse – Patientens forløb skal hænge sammen og være en god oplevelse fra start til slut.

Klare zoner – En bygning, der er intuitiv at finde rundt i. Arkitektur, teknologi, materialer og farvevalg, der fortæller dig, hvad du skal, må og kan. Bygningen skal guide brugerne i højere grad end skilte.

Byggeriet på 60.000 m2 fordeler sig på otte etager:

Kælder – Teknikrum og depoter, logistikzone, tunnel, omklædning

Stuen – Ankomsthal, børne- og ungeambulatorie, teknik samt træning og rehabilitering

1. etage – Voksenambulatorie og faglig funktion

2. etage – Operationsområde, diagnostik og faglig funktion

3. etage – Operationsområde og PICU

4. etage – Fødegang og NICU

5. etage – Intensiv funktion til børn og unge

6. etage – Sengeafsnit for børn og unge og et opholdsområde

7. etage – Sengeafsnit for børn og unge, børnemodtagelse samt barselssenge til voksne

8. etage – Teknikhus på taget til ventilation


Tag med, når vi besøger byggepladsen og får en introduktion til og rundvisning i dele af byggeriet. Til rundvisningen deltager fra Region Hovedstaden: Benny Frost Jensen, Projektdirektør, Center for Ejendomme, Thomas Leth Frandsen, Lægelig Senior Projektchef og Toke Bie Laugesen, Projektchef, Design og udvikling,


Byggeriet af Mary Elizabeths Hospital gennemføres i et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk’s Fond.

Bygningen er opkaldt efter H.M. Dronning Mary.

Totalrådgiver/Arkitekt: 3XN

Byggeledelse/Arkitekt: Arkitema

Ingeniør: NIRAS

Landskabsarkitekt: Kristine Jensen Landskab Arkitektur

Entreprenør/Aptering: Elindco

Entreprenør/Råhus og Lukning: LM Byg – del af Pihl

Entreprenør/Byggeplads: NCC

Entreprenør/Byggemodning: Aarsleff

Entreprenør/Installationer: Wicotec Kirkebjerg

Kilde: Region Hovedstaden 

Renderinger og fotos: Kreditering 3XN

Bemærk at det er et byggepladsbesøg, og at du selv skal medbringe sikkerhedsudstyr (sikkerhedssko, hjelm og vest) for at deltage.

Da der er begrænsede pladser, kan der deltage max to personer fra samme virksomhed.


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Vælg venligst en mulighed fra listen

Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 14:55 Vi mødes foran opgang 61B og går samlet ind
  • 15:00 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 15:10 Introduktion til Mary Elizabeths Hospital
  • 15:30 Rundvisning på byggepladsen
  • 16:45 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

28/08 2024 15:00 - 16:45

Adresse

Rigshospitalet, Edel Sauntes Allé 10
2100 København Ø

Deltagerantal

20

Mødested

Opgang 61B, 1. sal

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen telefon: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

28/08 2024 15:00 - 16:45

Adresse

Rigshospitalet, Edel Sauntes Allé 10
2100 København Ø

Deltagerantal

20

Mødested

Opgang 61B, 1. sal

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen telefon: 23344601

footer image byens netværk