Målet med renoveringen har været at føre dele af den fredede bygning fra 1886 tilbage til sin oprindelige pragt – og samtidig opgradere den til nutidens behov. Kom med når Byens Netværk besøger en af Københavns mest ikoniske bygninger og ser nærmere på restaureringen, der har omfattet både facade og publikumsområder.
Udvendigt er murværket på den historiske bygning nænsomt istandsat, den ikoniske væddeløbsfrise er blevet renoveret, og det store rundbuede vindue samt kuppeltaget er genskabt og tætnet.
Indvendigt er vestibulen, foyeren, barområder, garderober og toiletter blevet restaureret og løftet til moderne standarder for komfort og æstetik - altså størstedelen af publikumsfaciliteterne - med undtagelse af den velkendte kuppelsal, som ikke har været en del af restaureringsprojektet i denne omgang. Samtidig er bygningens tekniske installationer, herunder ventilation og akustik, blevet forbedret. Også bevarede historiske bygningsdele er konserveret, tabte elementer er genskabt og nye funktioner tilføjet – alt sammen med respekt for husets arkitektoniske lag og kulturarv. Målet har været at sikre en smukkere, mere funktionel og driftssikker oplevelse for både publikum og personale, og resultatet er en bygning, der forener historisk tyngde med moderne komfort, og som nu igen kan danne ramme om store oplevelser midt i København.
Kom med, når Byens Netværk sammen med Balder Danmark og Lundgaard & Tranberg Arkitekter besøger Cirkusbygningen og hør mere om processen, udfordringerne med at arbejde i en fredet bygning og de arkitektoniske greb bag restaureringen, der er gjort med stor omhu for at bevare bygningens helt unikke kulturarv.
Involverede parter i restaureringen
Balder Danmark (bygningsejer)
Wallmans (mangeårig lejer)
Lundgaard & Tranberg Arkitekter (arkitektrådgiver)
Norconsult (rådgivende ingeniører)
Lightscapes (belysningsrådgiver)
KBS Byg (byggestyrer)
Sjælsø Management (bygherrerådgiver)
Sustainable Law (juridisk rådgivning)
OBS. Der tages forbehold for, at arrangementet kan aflyses, hvis det op til dato viser sig, at Wallmans skal bruge bygningen til et andet arrangement.
Fotos: www.balder.dk, www.ltarkitekter.dk
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.
Dato og tid
27/10 2025 15:45 - 17:00
Adresse
Jernbanegade 8
1608 København K
Deltagerantal
30
Mødested
Vi mødes foran hovedindgangen til Cirkusbygningen
Kontakt
lsh@byensnetvaerk.dk
Louise Skafte Hedensten, mobil: 20956767