Helmerhus blev tegnet og opført i 1892-1893 af arkitekterne Henrik Hagemann og Knud Arne Petersen, og dens navn refererer til dens beliggenhed ved det, der tidligere var en del af et af Københavns gamle fæstningsværker, Helmers Bastion.
Bygningen er gennem de sidste 50 år blevet gradvist ombygget, hvilket har medført synlige tegn på dens oprindelige design og facade.
I dag er Helmerhus-karreen under omfattende restaurering og transformation og vil i midten af 2026 genåbne med ca. 20.000 kvm. kontorer, restauranter, caféer, butikker og boliger.
Bag projektet står bygningens ejer, det tyske ejendomsselskab Proteus, der i tæt samarbejde med Henning Larsen Architects vil gentænke og udvikle den historiske karréejendom.
Visionen er at bevare bygningens unikke arkitektoniske identitet, samtidig med at puste nyt liv ind bag de historiske mure. Udvendigt vil de historiske detaljer blive bevaret, og facaden vil blive restaureret til sit oprindelige udtryk. Mod Vestervoldgade vil en ny dobbelthøj lobby give adgang til bygningen og aktivere gaderummet. I karreens indre gårdrum bliver anlagt en gårdhave og en ny struktur, der forbinder bygningen på tværs, ligesom der også etableres en ny tagetage og en tagterrasse, mens de karakteristiske tårne forbliver uberørte.
Genanvendelse af byggematerialer og bevaring af bærende konstruktioner, fundamenter og vægge er tænkt ind i projektet. Derudover vil nye faciliteter blive udstyret med energieffektive løsninger for at skabe komfortable arbejdsmiljøer.
Tag med, når vi får et kig på og ind bag facaden på Helmerhus, mens transformationen stadig pågår, og hører om visionerne for projektet sammen med Mark Vonsild, Senior Architect, Henning Larsen, der også vil tage os en rundt på byggepladsen.
Helmerhus ejes af det tyske ejendomsselskab Proteus på vegne af Heinz Hermann Thiele Family Foundation. Renoveringen varetages i samarbejde med det internationale familiekontor AM ALPHA og Henning Larsen i samarbejde med Emcon, Hoffmann m.fl.
Kilder: helmerhus.dk og henninglarsen.com
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.
Dato og tid
26/11 2025 15:30 - 17:00
Adresse
Helmerhus; Rådhuspladsen 2
1550 København V
Deltagerantal
30
Mødested
Hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde ved Hoffmanns byggepladskontor
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973