print logo

Genopførelse og restaurering af Børsen

“Vi genopfører Børsen no matter what”. Sådan lød det straks efter den tragiske brand den 16. april 2024. Kom med, når vi får et kig ind under overdækningen her to år efter og hører om genopførelsen og den restaurering, som Børsen fortsat er i gang med.

Luk fuld beskrivelse

Kort før jul kunne Dansk Erhverv igen tage en del af Børsen i brug, efter at en brand om morgenen den 16. april 2024 hærgede og beskadigede store dele af den ikoniske bygning. Siden har der været arbejdet intensivt med at genopføre Børsen, som efter planen skal stå færdig i 2029.

Da branden brød ud, var Børsen under en omfattende restaurering påbegyndt i 2022 med udskiftning af murstenene på facaden, restaurering af sandstensudsmykningen samt udskiftning af kobbertaget. Restaureringen ville give bygningen et mere autentisk og historisk korrekt udseende.

Dette arbejde er derfor fortsat på den del af bygningen, der ikke brændt, og den ydre restaurering af facaden forventes færdig i løbet af 2026.

For den del af bygningen, der brændte ned, er udarbejdet en vision for, hvordan Børsen fremtidigt kan se ud. I det indre med bl.a. en udvidelse af Børssalen, etablering af en ny hovedindgang samt nye kontorer og mødelokaler og en restaurant. På det ydre vil det ikoniske spir med de fire drager genopføres, og kobbertaget vil blive erstattet, og det nye kobbertag, der allerede var lagt, genbruges. De knap 500 sandstensfigurer, der prydede facaden, vil blive lavet og opsat på ny.

Tag med, når vi hører vi om genopførelsen af Børsen og om det store og fortsatte restaureringsarbejde. Derudover kommer vi ind på selve byggepladsen og ser, hvordan Børsen står nu.

På arrangementet deltager: Katrine Terkelsen Roelsgaard, Projektchef, Dansk Erhverv samt Brian Toft, Toft Kobber

Der bliver også mulighed for at opleve det nye besøgscenter om Børsens genopførelse og historie. Besøgscenteret består af 15 sammenbyggede containere, hvor man med frit syn ind til byggepladsen kan følge arbejdet og i en udstilling bl.a. dykke ned i 400 års historie om Christian 4.s ikoniske Børsbygning og få fortalt erhvervshistorien gennem nedslag på en 60 meter lang tidslinje.

På sammenomborsen.dk kan man læse mere om Børsens historie, branden, genopførelsen samt om bygningen, materialerne og de håndværkere, arkitekter og fagfolk, der udfører arbejdet.

Det udvendige arbejde udføres af Leif Hansen Arkitekter. VMB Arkitekter og Praksis Arkitekter skal stå for det indvendige arbejde.

Kreditering af fotos fra besøgscenteret: JAC Studios

Bemærk

Det er et byggepladsbesøg, og du skal selv medbringe sikkerhedsudstyr (sko, hjelm og vest) for at deltage.

Vi trækker lod om pladserne - dvs. at du tilmelder dig og får dermed et lod i puljen.

Vi lukker for tilmeldinger til lodtrækningen fredag den 13. marts. 

Herefter giver vi besked på mail om, hvorvidt du har fået en plads eller ej. 

Der kan kun deltage 1 medarbejder pr. medlemsvirksomhed.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 15:00 Vi mødes på Børsgade 4, udenfor indgangen til Dansk Erhverv og går samlet ind
  • 15:05 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 15:15 Introduktion v/ Katrine Terkelsen Roelsgaard, Projektchef, Dansk Erhverv
  • 15:30 Om kobber-restaureringen v/ Brian Toft, Toft Kobber
  • 15:45 Rundvisning på byggepladsen – sikkerhedsudstyr påkrævet
  • 16:30 Besøg i udstillingen på egen hånd
  • 17:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

08/04 2026 15:00 - 17:00

Adresse

Dansk Erhverv, Børsgade 4
1215 København K

Deltagerantal

20

Mødested

Udenfor indgangen til Dansk Erhverv

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

08/04 2026 15:00 - 17:00

Adresse

Dansk Erhverv, Børsgade 4
1215 København K

Deltagerantal

20

Mødested

Udenfor indgangen til Dansk Erhverv

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk