Deltagerliste (opdateret 23.03)
Den 12. januar blev Rundetårns kuppel hejst ned på Købmagergade for at gennemgå fire måneders restaurering for at stoppe vandindtrængning og udbedre fugtskader i det næsten 100 år gamle – og Europas ældste fungerende – observatorie. Dette blandt andet med udskiftning af kobberbeklædningen og restaurering af trækonstruktionen på den drejelige observatoriekuppel.
I slutningen af april forventes den færdigrestaurerede kuppel at blive hejst tilbage på tårnet, og restaureringsprocessen har løbende kunnet følges i et semi-offentligt værksted på hjørnet af Landemærket og Købmagergade, hvor dygtige fagfolk har arbejdet på det unikke projekt.
Christian IV opførte i sin tid Rundetårn som ”Københavns Kongelige Stjerneborg” med blandt andet det formål at skabe et observatorium, hvor astronomer fra Københavns Universitet kunne studere himlen højt hævet over byen.
Observatoriet har haft skiftende udseender siden Rundetårn stod færdigt i 1642, og den nuværende, hvælvede kuppel er fra 1929. Den er opført som et såkaldt ’Folkeobservatorium’ (tegnet af arkitekt Henning Hansen) og er udført i fyrretræ beklædt med kobber, vejer tre tons og har en diameter på fem meter. Den blev sidst restaureret i perioden 1968-1970.
På arrangementet vil Lennart Dose, arkitekt MAA i Fogh og Følner, der er totalrådgiver på restaureringsprojektet, give indblik i projektets baggrund og omfang samt de teknikker og bevaringsprincipper, der ligger til grund for restaureringen. Derudover vil han også fortælle om de tekniske udfordringer og overvejelser om bl.a. transport, kranløft og byggepladsindretning, som projektet har skulle forholde sig til.
Efterfølgende får vi også mulighed for at opleve selve kuplen helt tæt på, når vi slutter af på byggepladsen/værkstedet ved foden af Rundetårn.
Kilde: Rundetaarn.dk
Foto: Rundetaarn
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.
Dato og tid
21/04 2026 16:00 - 18:00
Adresse
Købmagergade 52 A
1150 København K
Deltagerantal
40
Mødested
Vi mødes i Bibliotekssalen - halvvejs oppe i Rundetårn
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973