Med sine 78 meter er højhuset TRÆ Danmarks højeste træhus. Ambitionerne i projektet har også været høje: TRÆ er bygget på en intention om at gentænke byggeprocessen og teste genbrugsmaterialer i stor skala. Samtidig har projektgruppen ønsket at bidrage til at opbygge erfaringsgrundlaget for træbyggerier – ikke mindst i højden – i Danmark.
Nu er TRÆ opført og står som et vartegn for Aarhus’ Sydhavnskvarter. Så hvordan er det gået, når intentionerne er blevet til praksis? Hvilke overraskelser gemmer sig i de gamle materialer, som har fået nyt liv i et moderne kontorhus? Og hvad kan vi lære af arbejdet med træet i TRÆ?
Denne morgen tager vi på rundvisning i TRÆ og bliver klogere på alle de erfaringer, der er opstået, efter livet er flyttet ind på de 20 etager.
Vi begynder på 19. sal med at høre direktør og partner hos Kilden & Hindby Henrik Kjærgaard-Philipsen fortælle om strategien bag TRÆ, om overraskelser og udfordringer, og om de læringer, man har taget med sig. Derefter bevæger vi os ned gennem kontorhuset på en guidet tur i selskab med design lead hos Lendager Vilius T. Frølunde-Vizgaudis, som fortæller om arbejdet med at bygge et højhus af genbrug og træ.
Kom med, når vi bliver klogere på Sydhavnens ikoniske vartegn.
Fotos: Rasmus Hjortshøj, udlånt af Lendager
Holdet bag TRÆ:
Bygherre: PFA
Projektudvikler: Kilden & Hindby
Arkitekt: Lendager Arkitekter
Rådgivende Ingeniør: Artelia
Totalentreprenør: Kaj Ove Madsen A/S
Dato og tid
20/10 2026 08:30 - 10:30
Adresse
Kalkværksvej 1
8000 Aarhus C
Deltagerantal
25
Mødested
Vi mødes foran bygningen.
Kontakt
eoe@byensnetvaerk.dk
Eva Østergaard, tlf. 53854727