I en tid, hvor udbudstekster bliver både skrevet og læst af AI, hvor alle på tværs af værdikæden ønsker at være den rådgivende partner, og hvor referencecases bliver en begrænsning, er der grund til at give virksomhedens narrativ, værditilbud og opfattede position et eftersyn.
Virksomheden Pravda har gennem mere end 20 år været med til at skabe, skærpe og aktivere stærke markedspositioner for både store som små, danske som internationale, aktører indenfor byggeriet. Kom med denne eftermiddag når Michael Bechara Eg, Executive Creative Director & Partner, tager os med ind i udfordringen og ned i værktøjskassen.
Sammen skal vi blive klogere på de dilemmaer og muligheder, der ligger i at blive opfattet som relevant, differentieret og autentisk - samtidig med at projekterne skal vindes og driften sikres.
Uanset om du er nyopstartet eller en af de hæderkronede spillere i byggeriet, er der her mulighed for at blive skarpere på strategier og tilgange samt få råd til, hvordan du griber udfordringen an hjemme i beslutningslokalet.

Michael Bechara Eg, Executive Creative Director & Partner, Pravda
Dato og tid
11/05 2026 15:00 - 17:30
Adresse
Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30
1220 København K
Deltagerantal
65
Mødested
Mødelokalet Los Angeles, indgang A6 (indgang gennem gården)
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, tlf. 23344601