print logo

MMAKE

november 2021

God byggerådgivning er tryg byggerådgivning

MMAKE er et byggeteknisk rådgivningsfirma med fokus på renovering af ejer-, andels- og almennyttige boligforeninger i Storkøbenhavn og omegn.

Vores kerneydelse er byggerådgivning ved store og mellemstore renoveringsprojekter. Det handler blandt andet om byfornyelse, energioptimering, klimasikring og udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner. Vi laver facaderenovering, skifter vinduer, tag, faldstammer og altaner, ja faktisk laver vi stort set alt fra kælder til kvist.

Byggerådgivning i øjenhøjde med kunden
Ikke alle vores kunder har en dyb byggefaglig viden. Det giver os et ekstra ansvar, og det ansvar har vi valgt at leve op til ved at arbejde for, at vores kunder altid føler sig trygge, og hverdagen kan fortsætte.

Det sikrer vi ved at være os selv, altid kommunikere i øjenhøjde og forklare, hvad der sker hvornår og hvorfor. Derfor handler vores projekter altid om en god blanding af kommunikation, samarbejde, dialog og udførelseskontrol.

Erfarne specialister - også i kommunikation
I MMAKE er vores byggerådgivning baseret på en række erfarne specialister, der alle formår at bruge kompetencerne tværfagligt. På den måde behøver vores kunder kun at forholde sig til ét sted, for vi tager ansvar for hele processen.

Vi ser os selv som pragmatiske med en teknisk overbygning. Med det mener vi, at vi fagligt faktisk er ret kompetente. Det betyder ikke, at vi render rundt på pladsen og strør om os med nørdede fagudtryk til kunderne. Slet ikke faktisk. Vi bruger det meste tid sammen med kunderne på at sikre, at de forstår, hvad der foregår og hvorfor. Læs fx her hvordan vi hjalp af en af vores kunder til et vellykket renoveringsprojekt - også selv om det mødte et par uventede bump på vejen.

Vi vil gøre tingene bedre
MMAKE bliver aldrig et firma, der bare slapper af og kigger på, mens tingene sker. Vi tror, at mange ting kan gøres bedre og på mere bæredygtige måder, at mange flere kunder kan ende trygge, glade og med et godt resultat. Derfor søger vi indflydelse og prøver nye veje. Også selv om det ikke altid er det letteste.

Vores ydelser

Vedligeholdelsesplaner
Du bør kende dine fremtidige behov for renovering og vedligeholdelse. Derfor tilbyder vi en vedligeholdelsesplan med et budget over ejendommens forventede renoverings- og vedligeholdelsesudgifter fx for en 10-årig periode.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klimaskærm
Tag, vinduer og facader – ejendommens klimaskærm – kan være forskellen på effektivt energiforbrug og spild. Eller på en høj og en lav varmeregning. Vi kan vurdere omfanget af nødvendige reparationer og udskiftninger, ligesom vi kan hjælpe med at planlægge og udføre renovering af facade og vurdere samt analysere behovet for renovering eller udskiftning af vinduer og altaner.

 

Udskiftning og renovering af kloak
Udskiftning, strømpeforing, sikring mod skybrud, LAR-anlæg, tv-inspektion og andre undersøgelser. Vi er specialister i at klimasikre ejendomme, og vi starter altid med en gennemgang af kloakkerne. Skal kloakkerne renoveres, er vi specialiserede i at varetage den opgave hele vejen fra projekt til aflevering. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VVS og skybrudssikring
I de senere år er der kommet mere og voldsommere regn. Det er et problem for mange ældre ejendomme. Hos MMAKE er vi specialister i teknisk rådgivning om skybrudssikring. Vi rådgiver i forbindelse med projektering og renovering af fugtsikring og dræn af fundamenter samt vand-, varme-, gas- og afløbsinstallationer. 

Fugtsikring og dræn
Fugtsikring af kælder og fundament, omfangsdræn, sikring mod opstigende grundfugt m.m. Mange ældre ejendomme har fugtige kældre, og en 100 år gammel fugtspærre har sjældent den store effekt længere. Vi er specialiserede i at vurdere omfanget af fugt og eventuelle aktive tiltag som fugtsikring af kælder og fundament, omfangsdræn, sikring mod opstigende grundfugt m.m.

Læs mere om vores ydelser og referencer 

 

Hvorfor er vi en del af Byens Netværk?

Vi har meldt os ind i Byens Netværk for at udvide vores berøringsflade, øge kendskabet af vores virksomhed og være del en af de mange spændende tilbud af udbytterige arrangementer, som netværket tilbyder.

Vores mål er derudover at lave tværfaglige projekter med de mange dygtige medlemmer og dermed øge vores portefølje af samarbejdspartnere.

Kontakt

Mads Møller
Bygningskonstruktør, Partner
M +45 2537 2534
Mads@mmake.dk

Læs mere på mmake.dk

Altan-alferne april 2024

footer image byens netværk