Teamtronic
februar 2026
Som dansk belysningsvirksomhed udvikler og producerer Teamtronic færdige belysningsarmaturer til både indendørs- og udendørsbelysning. Sortimentet er nøje udvalgte belysningsarmaturer, der hver især opfylder de specifikke krav, der måtte være til belysningsområder som f.eks.: Kontor, skole og institutioner, sundhedssektor og medicinalindustrien samt retail. Igennem samarbejde med kunden udvikles belysningsløsninger med henblik på at sikre den helt rigtige løsning til de enkelte projekter.
Integration i loftsystemer
Teamtronic udvikler løsninger specifikt til den pågældende lofttype, hvilket sikrer en elegant og funktionel integreret loftbelysning, som skaber et ensartet og moderne udtryk. Vi har også en bred vifte i belysningssortimentet, som både dækker standard- og kundetilpassede armaturer.
Testfaciliteter til hele projektet
Med høje tekniske kompetencer og en solid forståelse for lys, installation og gældende standarder fungerer Teamtronic som en aktiv sparringspartner gennem hele projektforløbet. Siden 2016 har vi haft et lyslaboratorie, som nu er udvidet med en større teknologisk investering. Vores testprocedure er til at sikre, at vi kan implementere de nødvendige tiltag for at opfylde projekters ekstraordinære krav og høje standarder.
I vores R&D-afdeling simulerer og demonstrerer vi forskellige lysscenarier og miljøer, som belysningsløsningerne skal fungere i. Belysning spiller en stor rolle, da lyset er en vigtig del til at skabe optimale forhold i det rum, mennesket opholder sig i.
Derfor fungerer både lyslaboratorie og R&D-afdeling som et vigtigt supplement til tredjepartstest, når vi følger vores armaturer fra idé til færdigt projekt.

Teamtronic leverer belysning, der kombinerer teknisk præcision, driftssikkerhed samt udtryk – og sørger for, at grundbelysningen er projekttilpasset specifikt til det enkelte projekt.
Derfor er vi med i Byens Netværk
Teamtronic er med i Byens Netværk for at være en del af et fællesskab, hvor vi kan sparre, dele idéer og lære af hinanden. For os handler netværket i høj grad om relationer, videndeling og lysten til at udvikle (bedre) løsninger sammen. Vi ser netværket som det rette sted at styrke vores faglige netværk og udvikle nye samarbejder i en branche, hvor relationer er afgørende, og hvor mødet med andres perspektiver giver ny inspiration i vores arbejde med byens udvikling.
Kontakt os
Vil du høre mere om vores produkter eller skræddersyede belysningskoncepter så kontakt os gerne.
Læs mere på teamtronic.dk


