print logo

At tage sig tiden til at lytte til et sted

 

Har tid og sted noget at gøre med klimakrisen? Det mener vi i innovationsbureauet NXT. Med vores metode Stedets Væsen søger vi bl.a. at gøre renoveringsprojekter af bygninger og bydele mere klimaambitiøse ved at stille spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi giver os tid til at lytte til et sted, før vi udvikler det? 

Når Stedets Væsen tilgår et sted, lyttes der ikke kun til det menneskelige, men til det fler-artede. Foto: Madeleine Kate McGowan 

Først skal vi lige minde os selv om, hvordan det står til med klimaet. Den seneste IPCC-rapport (FN’s klimapanel) blev udgivet forleden uden bred mediedækning. Rapporten er et resultat af fem års forskning udført af hundredevis af forskere fra 67 lande gennem 34.000 videnskabelige artikler. Det er ifølge IPCC den mest præcise skildring af klimakrisens konsekvenser til dato.

Allerede i 2018 formidlede IPCC, at vi som globalt samfund havde et handlingsvindue på ca. ti år, før vi ville træde ind i en fase af irreversibel klimakatastrofe. I den forrige IPCC-rapport, der udkom for cirka et halvt år siden, kunne man med næsten 100 pct. sikkerhed understrege, at klimakrisen er skabt af mennesker. I den nyeste rapport, som er den sjette udgivelse, blev der i højere grad fokuseret på adaptation, altså tilpasning til klimakrisens konsekvenser. Af nøglesætninger fra rapporten kan fremhæves: ”Klimakrisen er en trussel mod menneskelig og planetær levedygtighed”, ”Vi må arbejde på tværs af siloer for at løse udfordringerne”, ”Denne rapport er et atlas over lidelse” og ”Rød alarm for menneskeheden!”

En gruppe studerende lytter til en gammel industrigrund som indførelse i Stedets Væsen metoden. Photo: Stunt Slave Media

Vi har altså travlt, når det kommer til klimakrisen. Trods travlheden opfordrer vi med Stedets Væsen-metoden til at sætte farten ned og give tid til at lytte til et sted, før man begynder at transformere det. At man i byggebranchen bør forholde sig kritisk til det accelererede tempo, der hører til de forældede idéer om, hvad fremskridt er, og som blandt andet har dannet grundlaget for den klimakrise, vi befinder os i. Måske er det nye fremskridt at gå i dybden i stedet for at jage sig ind i fremtiden? Vi vil gøre op med den fejlslagne modernistiske tilgang til et sted, hvor man møder et sted som et blankt stykke papir, hvorpå det nye skal tegnes uden nogen sensitivitet og respekt for de mange liv, som allerede bebor det, de historier som stedet holder på, og som ses i måden som tiden har sat sine spor, de kvaliteter materialerne rummer, de potentialer der kunne opstå.

Fra en Stedets Væsen arbejdsproces, hvor en gammel industrigrund skal gøres til boligområde. Tidligt i transformationsarbejdet kortlægger Stedets Væsen grunden med fokus på biodiversitetspotentialerne. Foto: Madeleine Kate McGowan 

Intet sted er som et blankt papir, og ethvert sted har allerede eksisterende og iboende kvaliteter: Hvilke dyr lever her, og hvordan oplever de stedet? Hvilke historiske lag holder stedet på? Hvilke regenerative processer kan stimuleres? Hvilke materialer kan genetableres? Med spørgsmål som disse indleder vi vores spekulative designarbejde, der leder til en ambitiøs vision for transformationen og beboelsen af stedet. I EU har man identificeret en enorm emissions-besparende mulighed i det vedvarende renoveringsarbejde, der finder sted på et kontinent med utallige gamle bygninger og bydele. Og med EU-initiativet, New European Bauhaus, formuleres et direkte fokus på renoveringsprojekter, hvor der potentielt kan spares en masse CO2 ved at forfine de cirkulære og regenerative tilgange til transformationsarbejdet.

Der kaldes på tværfaglige tilgange og kunsten fremhæves som en central rolle i den grønne transition. Denne invitation tager vi imod og inviterer kunstnere med ind i byggeprojekter. Herved mener vi at den øgede lydhørhed overfor et steds iboende kvaliteter kan fremkaldes. På denne måde mener vi, at man som branche gør det nødvendige arbejde for at skabe en dyb værdi. Det er potentielt en regenerativ tilgang, der udvider idéen om, hvad cirkularitet er. En lydhørhed, der efter vores mening vil føre til meget mere klima-ambitiøse renoveringsprojekter, og som på længere sigt vil øge projekternes sociale, æstetiske og økonomiske værdi.

Lyt selv med!
 

Klummen er skrevet af Madeleine Kate McGowan, kunstner, Stedets Væsen NXT, udgivet den 9. marts 2022. Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning.

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Bliv Medlem

Meld din virksomhed ind i Byens Netværk og deltag i den dialog, der er væsentlig for inspiration og videndeling på tværs af de fagligheder, der er med til at præge udviklingen af byggeriet og vores byer. Et medlemskab gælder alle ansatte i virksomheden.

footer image byens netværk