print logo

Hvad gør vi med den ’uelskede’ bygningsmasse?


Når nedrivning ikke længere er en bæredygtig løsning, hvad gør vi så med den arkitektur fra 50’erne og frem, som i den brede offentlighed ofte bliver betragtet som grim?

Vi ved, at vi i langt højere grad er nødt til at forholde os til den eksisterende bygningsmasse, hvis vi skal sænke byggeriets klimaaftryk. I en verden, hvis planetære grænser er under voldsomt pres, er der således ikke længere frit valg på alle ’materialehylderne’. Vi er i stedet nødt til at forholde os til, hvad der allerede findes på stedet. I en vestlig, urbaniseret kontekst bygges der sjældent på bar mark, der er næsten altid en eksisterende bygningsmasse, som vi må forholde os til. Det nye er, at vi ikke blot skal vurdere, om bygningen er arkitektonisk bevaringsværdig. Uanset kvaliteten skal vi til at transformere fremfor at rive ned og bygge nyt.

Nye processer på tværs af byggeriets værdikæde
I en dansk kontekst har transformation ofte været forbundet med restaurering. Det har handlet om at passe godt på vores gamle bygninger ud fra en kulturarvs-betragtning. Men vi må ikke undlade at forholde os til den massive og mindre folkekære bygningsmasse fra midten og slutningen af det 20. århundrede, som er ved at nå enden på deres levetid, hvis vi ikke transformerer den. Det er den bygningsmasse, der kommer på ’ghetto-listen’, det er den, der rives ned, fordi dens arkitektoniske kvalitet ikke lever op til vores nutidige standarder for ’god arkitektur’.

Denne ’montagearkitektur’ indgår som en del af vores arkitekturhistorie med mere eller mindre heldige byggerier til følge. Den er oftest bygget i beton og repræsenterer altså en ressource, hvis holdbarhed gør det muligt, at den kan indgå i nye og andre sammenhænge, enten som transformation af hele bygningen, eller hvor delelementer og materialer fra byggeriet genanvendes og bruges i nye situationer.

Vi skal udnytte alle ressourcer
Hos GXN har arbejdet med Ressource Blokken været en øvelse i netop det. Vi har taget materialerne og byggeteknikken fra 50’erne og 60’erne alvorligt og spørger: Hvordan anskuer vi denne bygningsmasse som en materialebank for fremtidig arkitektur og kan den montagetilgang, hvormed den er bygget udnyttes til at demontere elementerne til genbrug? Ressource Blokken er et samarbejde mellem GXN, JAJA Architects, Teknologisk Institut, SBI og Regnestuen, der afdækker potentialet for at genanvende og genbruge byggematerialerne fra de almene boliger, som står til nedrivning og derigennem udfordrer den måde, hvorpå byggebranchen bruger og genbruger ressourcer.

Projektet er opdelt i to faser, hvor fase 1 fokuserer på byggetekniske studier og analyser af de anvendte byggematerialer, og fase 2 fokuserer konkret på potentialet for genbrug af hele betonelementer i nyt byggeri. Det har medført en række studier samt en idekonkurrence, hvor seks tegnestuer leverer hver deres bud på designmæssige ideer og tekniske løsninger for, hvordan vi skaber nybyggeri med genbrugte bygningsdele og materialer af høj arkitektonisk kvalitet.

Quay Quater Tower før og efter

Et eksempel i stor skala er vores arbejde med Quay Quater Tower i Sydney af 3XN / GXN, der transformerer et eksisterende højhus fra 1976. Projektet sætter helt nye standarder for transformation af elementbyggeri. I transformationen bevares 65% af den eksisterende struktur (bjælker, søjler og dækkonstruktioner) og 95% af bygningens oprindelige kerne. Bygningens antal kvadratmeter fordobles ved at ’hænge’ den nye struktur på den eksisterende. Resultatet er en CO2 besparelse på 12.000 tons og et revitaliseret højhus, hvis fleksible konstruktion tager højde for, at bygningen også i fremtiden kan transformeres.

På vej mod en ny æstetik?
Det kan være svært at forestille sig, hvordan et relativt nedslidt betonbyggeri overhovedet kan revitaliseres, og hvordan materialerne kan bruges til at skabe et nyt og interessant arkitektonisk udtryk. Det stiller store krav til arkitektonisk nytænkning, men også store muligheder. Så hvis vi ikke vil gå på kompromis med de nødvendige benspænd, som klimakrisen stiller til arkitekturen, er vi muligvis på vej mod en ny æstetik. En æstetik, der ikke er bange for at vise, hvad arkitekturen er bygget af, der ser skønhed i at sammenføje forskellige historiske lag, og som tør at lade sit endelige arkitektoniske udtryk definere af, hvad der er tilgængeligt fremfor af hvad, vi kan bestille fra hele verden.  

Klummen er skrevet af Lasse Lind, Partner i GXN. 
Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning.

Læs mere om GXN

Tilmelding til nyhedsbrev

Bliv Medlem

Meld din virksomhed ind i Byens Netværk og deltag i den dialog, der er væsentlig for inspiration og videndeling på tværs af de fagligheder, der er med til at præge udviklingen af byggeriet og vores byer. Et medlemskab gælder alle ansatte i virksomheden.

footer image byens netværk