print logo

Studietur til Utrecht og Antwerpen

Tag med på studietur til Utrecht i Holland og Antwerpen i Belgien den 2. - 5. oktober.  

Deltagerliste (opdateret 26.04)

Luk fuld beskrivelse

Hvad betyder det for en by at sætte fokus på menneskerettigheder og lade det løbe som en rød tråd gennem al udvikling - også byens? Det ser vi nærmere på, når vi besøger Utrecht, der i 2010 blev udnævnt som City of Human Rights. Utrecht er desuden kendt for at huse Hollands største universitetscampus, der er med til at give byen sin unge puls og desuden rige mængder af stjernearkitektur. 

Fra Utrecht tager vi videre til Antwerpen i Belgien, der er en af verdens vigtigste havnebyer. Byen byder på talrige eksempler på transformation af tidligere industribyggeri, værftshaller og bygningskulturarv (måske en reference for jer, der skal arbejde med Refshaleøen de kommende år), ligesom vi skal dykke ned i t’ Groen Kwartier, der på et tidligere militærhospital forener smuk kulturarv med udviklingen af et nyt boligområde (måske med reference for jer, der skal arbejde med den store transformation af Frederiksberg Hospital). Derudover står det selvfølgelig også højt på to-do-listen at opleve byens liv på en spadseretur ned gennem diamantkvarteret, hvor forskellige religioner og folkeslag bor side om side.

Studieturen er for dig, der gerne vil vide mere om byudviklingen i Holland og Belgien, der flere steder er foran - men også ligner - udviklingen i Danmark. Kom med og lad dig inspirere, når vi ser på ny og transformeret arkitektur, by- og boligområder samt klimatilpasning, sociale boligfællesskaber, biodiversitet, bynatur og meget mere. 

Programmet er endnu under udarbejdelse, men på bruttolisten er blandt andet:

  • Utrecht Kommune byder velkommen til Utrecht med introduktion til byens historie, økonomi og kultur samt helt særlige værdigrundlag som Human Rights City siden 2010.
  • Præsentation af byplan-strategierne for 2040 og efterfølgende byvandring, hvor vi ser konkrete eksempler på byens arbejde med menneskerettigheder i byggeriet, arkitekturen og byens rum.
  • Utrecht University Campus & Science Park - med stjerneeksempler på ”cutting edge arkitektur” og kulturarv fra arkitekter som bl.a. OMA og Rem Kolhaas, Neutelings Riedijk, Mecanoo og vores egen Schmidt Hammer Lassen. Hvordan udvikler universitetet (som er Hollands største) sig i den nye masterplan? Vi besøger også fakultetet for Human Rights.
  • Besøg i Wisselspoor-projektet - et byudviklingsområde á la Jernbanebyen i København, hvor områdets imponerende industribygninger og -haller transformeres til et nutidigt byområde bundet sammen af de landskabelige jernbanespor og blomstrende biodiversitet.
  • Ankomst til Antwerpen i den smukke Centraal Station Antwerpen, hvorfra den historiske bymidte tager sin begyndelse med det gamle diamant-kvarter og den gamle børs.
  • Vi besøger t’ Groen Kwartier, der er et tidligere militærhospital udviklet til ny bydel med smuk bygningskulturarv.
  • Ved havnen ser vi forvandlingen af et tidligere industriområde til bydel - med kulturinstitutioner som Porthouse - Havenhuis - tegnet af Zara Hadid og MAS - Museum aan de Stroom.
  • Eilandje på den anden side af havnen er et af de hippeste byområder, der i sjæl og beliggenhed svarer til Refshaleøen.   
  • CADIX-området. også ved havnen, er netop blevet færdigt. Her ses transformationen af en række gamle industri- og værtshaller sammen med et nyt grønt område: Schengenplein.
  • Dialog med de lokale lokale arkitekt- og ingeniørfirmaer, bl.a. ATELIER KEMPE THILL, samt besøg i danske C.F. Møllers 24 etager høje boligtårn med urban taghave på toppen.

Bemærk at dette ikke er det endelige program.


Fakta om turen

Rejseperiode

2. oktober – 5. oktober 2024 (begge dage inkl.)

Transport

Fly København (Kastrup Lufthavn)  Amsterdam (Schiphol) tur/retur:

Udrejse onsdag den 2. oktober

KLM direkte (KL1266)
København 06:00 - Amsterdam 07:25

Anbefalet mødetid i lufthavnen er kl. 04:00

Hjemrejse lørdag den 5. oktober 

KLM direkte (KL1279)
Amsterdam 21:05 - København 22:30

Fly Billund – Amsterdam (Schiphol) tur/retur:

Udrejse onsdag den 2. oktober

KLM direkte (KL1290)
Billund 06:00 - Amsterdam 07:10

Hjemrejse lørdag den 5. oktober 

KLM direkte (KL1299)
Amsterdam 21:40 - Billund 22:50

BEMÆRK vedr. afrejse fra Billund:

Den oplyste pris på studieturen er beregnet med fly fra København t/r. Ønsker du fly fra Billund t/r, vil prisen være en anden og kan først oplyses på forlangende. En grupperejse fra Billund forudsætter, at der minumum er 10 personer, der rejser samlet ud og hjem.

Tog og bus 

  • Tog fra Amsterdam Schiphol Lufthavn til Utrecht
  • Bus eller tog fra Utrecht til Antwerpen
  • Tog fra Antwerpen til Amsterdam Schiphol Lufthavn

Overnatning

Utrecht

Inntel Hotel Utrecht Centre
Smakkelaarshoek 24
3511 EC Utrecht, Holland

Antwerpen

NH Collection Antwerp Centre
Pelikaanstraat 84
2018 Antwerpen, Belgien

Indkvartering
Overnatning kan ske i enkelt- eller delt dobbeltværelse (dobbeltværelse med enten queen-size eller to separate senge)

Rejsebetingelser​

Tilmelding
Tilmelding er bindende. Du skal angive dit navn, som det står i dit pas. 

Tilmelding foregår ved at udfylde nedenstående formular. Bemærk at du skal angive, om du ønsker afrejse fra København eller Billund. Prisen er oplyst ved rejse fra København t/r. Prisen ved rejse fra Billund t/r oplyses på forlangende. 

Tilmeldingsfrist: 27. maj 2024

Når vi har modtaget din tilmelding, fremsender vi faktura for indbetaling af depositum på 6.500 kr. Medio august fremsendes slutfaktura.

Tilmelding er bindende straks efter modtagelse af din tilmelding, og du hæfter 6.500 kr. ved annullering frem til den 1. august. Efter denne dato hæftes der for rejsens fulde beløb.

Rejsen kan omkostningsfrit overdrages til en kollega i samme virksomhed frem til den 2. september.

Tilmelding med delt dobbeltværelse
Tilmelding med delt dobbeltværelse forudsætter, at det er muligt at dele med en anden rejsedeltager på turen. Er I to deltagere, som ønsker at bo sammen, så skriv det i tilmeldingen. Vi tager forbehold for tilmelding med delt dobbeltværelse indtil en måned før afrejse. Hvis ikke der er fundet en anden rejsedeltager, som ønsker at dele et dobbeltværelse, ser vi os nødsaget til at opkræve tillæg for enkeltværelse, og rejsen kan ikke annulleres/refunderes. Skulle det ske, får du selvfølgelig besked herom.

Navneændring
Navneændring kan ske uden omkostninger indtil den 2. september 2024. Derefter er navneændring evt. mulig mod gebyr til flyselskab.

Forplejning
Forplejning faktureres efter hjemkomsten og ligger ud over den oplyste pris. Spisning frokost og aften foregår på det "jævne", og regningen deles solidarisk. Regn med ca. 7-800 danske kroner pr. dag ekskl. drikkevarer.

Deltagerantal
Max 35 personer. Da det er en netværkstur, prioriterer vi, at så mange forskellige af vores medlemsvirksomheder som muligt kan deltage. Dvs. maks. 3 personer pr. virksomhed. Hvis vi efter tilmeldingsfristens udløb stadig har ledige pladser, så er der naturligvis mulighed for at tilmelde sig flere. Turen gennemføres ved minimum 25 tilmeldte. Vi reserverer 5 pladser til netværksmedlemmer, som ikke har været med på studietur tidligere.

Forsikring
Du skal selv tegne en rejse- og/eller en afbestillingsforsikring.

Hvis du ikke selv har en forsikring, er du velkommen til at kontakte Groossartig, der er teknisk rejsearrangør på turen, og som kan tilbyde både rejse- og afbestillingsforsikring for deltagere på Byens Netværks studietur. Ønsker du at tegne forsikring, kontakt Peter Grooss på peter@groossartig.dk

Ændringer
Vi gør os umage for at lave den bedst mulige studietur til jer og tager således forbehold for forbedringer.

Pris ved rejse fra København t/r

  • 11.995 kr. pr. person i enkeltværelse
  • 10.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse

Hertil kommer forplejning som faktureres efter hjemkomst.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København-Amsterdam t/r (økonomiklasse inkl. bagage på max 23 kg samt håndbagage)
  • 2 nætter på Inntel Hotel Utrecht Centre
  • 1 nat på NH Collection Antwerp Centre
  • Transport fra Schiphol til Utrecth med tog
  • Transport fra Utrecht til Antwerpen med tog eller bus
  • Transport fra Antwerpen til Schiphol med tog
  • Morgenmad alle dage
  • Entréer
  • Samtlige kendte skatter, afgifter og moms
  • Kick-off møde i København inden afrejse

BEMÆRK at prisen med fly fra Billund t/r først kan oplyses ved henvendelse. Den oplyste pris er kun gældende ved rejse fra København t/r. 

Priserne er baseret på en minimumstilmelding på 25 personer.

Priserne er udregnet efter dags dato skatter/afgifter, regler og valutakurser samt det ovenfor nævnte antal deltagere og er derfor opgivet med forbehold for mindre ændringer.

Faglig og teknisk rejsearrangør
Byens Netværk er den faglige rejsearrangør og således kun ansvarlig for det faglige program.

Den tekniske rejsearrangør er Groossartig, Trekronergade 100, 2500 Valby. Rejsegarantifonden #3290

Rejseteam fra Byens Netværk

  • Lisbet Fibiger
  • Henriette Sofie Larsen

Ring eller skriv til Henriette hvis du har spørgsmål til turen på tlf. 23 34 46 01 eller hls@byensnetvaerk.dk


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Persondatapolitik skal accepteres

Tilmeld dig turen

Vælg venligst en mulighed fra listen

Vælg venligst en mulighed fra listen

Ønsker du afbestillingsforsikring og rejseforsikring? Hvis ja, kontakt Peter Gross, Groossartig: Tlf.: +45 22 39 34 94, E-mail: peter@groossartig.dk straks efter tilmelding.

Bekræft venligst følgende

Persondatapolitik skal accepteres

Persondatapolitik skal accepteres



Praktisk information

Dato og tid

02/10 2024 04:00 - 05/10 2024 23:00

Adresse

Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Deltagerantal

35

Mødested

Københavns Lufthavn Kastrup

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen telefon: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

02/10 2024 04:00 - 05/10 2024 23:00

Adresse

Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Deltagerantal

35

Mødested

Københavns Lufthavn Kastrup

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen telefon: 23344601

footer image byens netværk