print logo
Byens netværk

AgroTech og nyt væksthus til KU-Science



Fotoreportage

Oplev forskningsfaciliteter i international klasse, når vi sammen med AgroTech besøger det nye væksthus til forskningsforsøg på KU-Science på Københavns Universitets campusområde i Taastrup. Du kan desuden høre om AgroTechs forskning i alger og besøge deres testcenter for grønne vægge og tage.

Det 1200 kvm store væksthus er et utraditionelt traditionelt væksthus, forstået på den måde, at husets ramme er konventionel, imens inventaret er noget helt særligt.

AgroTech har været rådgivende ingeniører på det nye væksthus, som er opført af de mest energibesparende byggekomponenter til væksthuse baseret på den nyeste forskning indenfor området. Bl.a. er den nordvendte side bygget af isolerende elementer, og delvist er facaderne isolerende polycarbonatplader. Derudover er huset udstyret med to forskellige slags energibesparende gardintyper, der holder på varmen om natten i vinterhalv-året, og afviser den høje globale solindstråling om sommeren, og på dele af de sydvendte tagflader er der monteret solcellepaneler.

Væksthuset er opdelt i celler, hvorfra man kan styre klimaet fuldstændigt mht. temperaturforhold, CO2-koncentration, kunstig belysning, solindstråling, mørklægning, automatisk gødskning mm.
Klimaforholdene i cellerne kan alle styres fra en mobil tablet, så forskerne kan holde konstant øje med deres forsøg. AgroTech logger alt klima data i deres IT-system, InfoGrow, så de hele tiden kan optimere energiforholdene.

Udover besøget i væksthuset skal vi høre om AgroTtechs forskning i alger. AgroTech har en algereaktor hvorfra de kan dyrke og høste alger. Indholdsstofferne fra algerne kan bruges til mange forskellige ting bl.a. højværdistoffer til medicin eller ingredienser til fødevare.

Vi besøger også AgroTechs testcenter for grønne tage og vægge, hvor vi skal høre om urban agriculture, klimatilpasning og planter i urbane kontekster.
 



Program

  • 15:00
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:10
    Besøg i AgroTechs forskningscenter for grønne tage og vægge v/ Lars Jørgensen, AgroTech
  • 15:45
    Det energibesparende væksthus v/ Bastian Junker /(Ole Skov), AgroTech Byggeprocessen v/ entreprenør Steen Rasmussen, Drivadan KUs forskningsforsøg i væksthuset v/ Eva Rosenqvist, professor KU
  • 16:30
    Rundvisning i væksthuset
  • 16:45
    Om AgroTechs forskningsforsøg med alger v/ Jakob Skov Pedersen, AgroTech
  • 17:15
    Netværk og forfriskninger (kaffe & kage) ved AgroTechs testcenter.
  • 18:00
    Arrangementet slutter

Praktisk information

Dato og tid

27/05 2014 15:00 - 18:00

Adresse

Højbakkegård Allé 30
2630 Taastrup

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

27/05 2014 15:00 - 18:00

Adresse

Højbakkegård Allé 30
2630 Taastrup

Kontakt


footer image byens netværk